Det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, har valgt at tildele Chapecoense, som mandag mistede store dele af sin trup i et flystyrt i Colombia, det trofæ, de var taget mod Colombia for at spille om.

Chapecoense var på vej til Colombia for at spille finale i Copa Sudamericana, hvor de skulle møde det colombianske hold Atletico Nacional.

Holdet fra Colombias næststørste by, Medellin, tilbød, at Chapecoense kunne modtage trofæet og pengepræmien som en gestus, og det har CONMEBOL altså valgt at gøre.

Chelseas to braslilianere David Luiz og Willian ærede også ofrene for flystyrtet under lørdagens sejr mod Manchester City.
Chelseas to braslilianere David Luiz og Willian ærede også ofrene for flystyrtet under lørdagens sejr mod Manchester City. Foto: Jason Cairnduff
Vis mere

Detfortalte Chapecoenses præsident, Ivan Tozzo, til en mindehøjtidelighed for ofrene.

»CONMEBOL har sagt, at de vil kåre Chapecoense som vindere af Copa Sudamericana. Derudover vil klubben også modtage præmiesummen på to millioner dollars. Jeg ved endnu ikke, om der vil være en overrækkelsesceremoni,« sagde Ivan Tozzo ifølge mediet GOAL til det braslilianske medie TV Globo.

Se også: Serie A-hold mindes dræbte fodboldspillere på smukkeste vis

Flere ligaer holdt et minuts stilhed forud for weekendens kampe for at minde ofrene for flyulykken, og til mindehøjtideligheden takkede præsidenten også for den massive støtte, klubben har modtaget fra hele verden.

Inden kampen mellem Juventus og Atalalanta blev der afholdt et minuts stilhed i mørke på stadion.
Inden kampen mellem Juventus og Atalalanta blev der afholdt et minuts stilhed i mørke på stadion. Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Ivan Tozzo sagde i sin tale også, at man nu ville gå i gang med at genopbygge holdet.

»Folk vil have fodbold, og folk elsker fodbold i Chapeco. Derfor må vi fortsætte. Lad støvet falde, og lad os genopbygge holdet til næste år,« sagde Ivan Tozzo.