'Children Of Men' vil få dig til at juble, næste gang du bliver omringet af en børnehave i S-toget. Og den vil få dig til smile henført, når du igen ser Anders Fogh Rasmussen forsøge at snakke sig udenom endnu et spørgsmål om krigen i Irak.
Den britiske fremtidsgyser maler nemlig et ufatteligt skræmmende og chokerende realistisk billede af en ikke så fjern fremtid (2027), hvor vores klode er ved at dø langsomt ud. Og jordens eneste semi-civiliserede land England er en ren politistat.I 18 år har ingen kvinder i verden kunnet blive gravide. Og et beskidt og udmattet England forsvarer nu sine grænser imod ulovlige immigranter med en intensitet, der minder om Nazi-Tysklands jødeforfølgelse.
Vi møder den totalt desillusionerede funktionær Theo (Clive Owen), der siden sin søns død under 2008’s verdensomspændende influenza-epidemi, nærmest er blevet forvandlet til en skygge, der bare venter på døden (sin egen og klodens).
Genialt manuskript
Men selv i Theos mørke verden tændes et lille lys, da han får til opgave at smugle den gravide (!) Kee ud af landet.
Og filmen beskriver i både rørende og dystre detaljer deres kamp igennem det livstrætte og næsten borgerkrigsramte England, hvor modstandsbevægelsen vil gøre alt for at vælte regringen.
'Children Of Men' er et filosofisk, menneskeligt og ikke mindst politisk mesterværk, der takket være et genialt manuskript, mesterlig instruktion og fantastiske skuespillere (glæd dig også til Michael Caine) undgår at vælge side – sådan rent politisk. Istedet provokerer filmen os med et stort 'tænk hvis..' til at overveje hver en lille ting, vi i dag tager for givet. Og lige pludselig ser kupeen fyldt med skrigende unger og politikernes vægelsindede ansigter slet ikke så skidt ud.
Hurra for møgungerne og demokratiet!! Og gå så i biografen!
