Deltagere i et dansk forsøg med lungekræft-screening fik det dårligere, selv om der ikke blev fundet sygdom hos dem. Ulemperne ved screening underspilles, siger forskere.
Det kan koste på livskvaliteten at screene raske mennesker for sygdomme, de ikke har endnu. Det gælder ikke kun ved falsk alarm og overdiagnosticering, som er velkendte ulemper ved screening. Selvom man »frikendes« for sygdommen, påvirker det raske mennesker negativt at deltage i screening, viser et stort dansk forsøg med lungekræftscreening. Det skriver Berlingske.
Over 4.000 danske storrygere havde meldt sig frivilligt til at være med i forsøget, hvor det ved lodtrækning blev afgjort, hvem der fik CT-scannet lungerne, og hvem der var i en kontrolgruppe, som ikke blev scannet.
- Ikke overraskende blev kontrolgruppen mere bange for at være syge, men der var samtidig færre af dem, der mødte op til de opfølgende årlige undersøgelser. Der var heller ikke uventet en negativ påvirkning af de falsk positive, som fik rejst mistanke om lungekræft uden at have det, siger John Brodersen, speciallæge og forskningslektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Københavns Universitet. Han har undersøgt de psykologiske og sociale konsekvenser for deltagerne – et enestående aspekt ved det danske forsøg med lungekræftscreening.
Overraskelsen lå i den gruppe, der fik undersøgt deres lunger grundigt, uden at der blev fundet det mindste spor af kræft.
- De fik at vide, at der ikke var noget på lungerne, og alligevel var de blevet mere bekymrede, da vi spurgte dem ud et år efter undersøgelsen. De var mere bange, og de sov bl.a. dårligere, siger John Brodersen.
Han følger deltagerne for at undersøge, om deres bekymring får dem til at gå mere til lægen og bruge flere sundhedsressourcer. Storrygerne i forsøget havde meldt sig frivilligt, men var som udgangspunktet mindre bekymrede og mere raske end storrygere, der ikke havde meldt sig til forsøget, men som blev stillet de samme spørgsmål.
Om screening af storrygere mod lungekræft med CT-scanning kan forhindre dødsfald, kan ikke afgøres med sikkerhed endnu, og tallene for falsk positive og overdiagnosticering er heller ikke entydige. Lungekræftscreening bliver formentlig det næste – men ikke det sidste – screeningsprogram, vi som samfund skal tage stilling til.
- Man skal være forsigtig med at tale generelt om fordele og ulemper ved screening. Det kommer an på sygdommen, screeningsmetoden, og hvilken befolkningsgruppe man screener. Jeg mener godt, det enkelte menneske selv kan træffe beslutningen, siger Iben Holt, overlæge ved Kræftens Bekæmpelse, til Berlingske.
