Kronisk syge patienter skal i vid udstrækning selv tage ansvar for deres sygdom og behandling fremover. Det er ikke noget problem for de ressourcestærke patienter, men det kan ende med at skade de svageste, advarer patientforening.
1,7 millioner danskere har en kronisk sygdom - og halvdelen har flere kroniske diagnoser. Det er sygdomme, som i dag koster 80 procent af de samlede sundhedsudgifter, skriver 24timer.
For at sætte en stopper for de stigende udgifter kræver Sundhedsstyrelsen derfor, at kroniske patienter selv skal tage ansvar for deres sygdom og behandling derhjemme.
- Patienter med kroniske sygdomme vil få stadig større medansvar for at overvåge og tage hånd om deres egen behandling, siger Sundhedsstyrelsen chef, Else Smith.
Styrelsens udspil blev fremsat onsdag i forbindelse med en europæiske konference under ledelse af det danske EU-formandskab.
Men det er ikke problemløst at indføre patient empowerment, som det hedder, når patienter skal lære at tage kontrol over deres egen sygdom og behandling, hvor det er muligt. Det mener direktør for Danske Patienter, Morten Freil.
- Der er masser af gode ting i begrebet patient empowerment. Men inden man nedlægger lægekontakter og hospitalssenge, må man sikre, at der er tid til den nødvendige dialog mellem lægen og patienterne, og at patienterne har fået de nødvendige kompetencer til at løfte ansvaret. Ellers skaber det her en endnu større ulighed i sundhedsvæsenet, advarer han.
Nina Vedel-Petersen, direktør i Sundhedsmedier og forfatter til en rapport om ulighed i sundhedsvæsenet, mener, at man skal se den del af patient empowerment, der handler om eget ansvar, i lyset af krav om prioritering og besparelser.
- Jo mere det bliver op til den enkelte at forstå og kræve ind hos lægen, jo længere vil de svageste komme bag i køen. Og jo mere vil et sådant system øge styrken hos de stærke, siger hun til 24timer.
BNB
