Nervøsiteten var til at skære i, da forskere fra den danske Marsgruppe fulgte Curiositys næsten frie fald mod den røde planet.
Den nervepirrende landing af Mars-roveren Curiosity blev fulgt på Tycho Brahe Planerariet i København af de mennesker i Danmark, der havde allermest grund til være nervøse.
»Hvis den styrter, så står jeg uden job. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg så skal gøre,« sagde Jaqueline Kløvgaard Jensen, forskningsassistent ved Marsgruppen på Niels Bohr Institutet til B.dk. Hun står på nippet til at starte sin PhD, som er afhængig af data fra Curiositys videnskabelige undersøgelse af Mars.
Over hundrede morgenfriske københavnere var mødt op i Planetariet for at følge Curiositys landing på storskærm, og de blev talt igennem oplevelsen af Kjartan Kinch, postdoc ved Marsgruppen.
Under roverens syv minutter lange kontrollerede fald mod overfladen af den røde planet havde forskerne meget svært ved at sidde stille, og spændingen blev ikke mindre af, at forbindelsen til NASAs direkte TV-udsendelse forsvandt i de allermest afgørende minutter, et minut inden roverens indtræden i atmosfæren.
Det hjalp ikke at hvile øjet på udstillingen lige ved siden af den sorte storskærm uden lyd. Der står ildevarslende en model af en tidligere Mars-rover, Polar-landeren, som den 3. december 1999 smadrede direkte ned i Mars og gik sønder. Adskillige landingsfartøjer er styrtet, og endnu flere sonder til kredsløb er forsvundet under fejlslagne Mars-missioner. Og Curiosity er både større, dyrere og mere kompliceret end nogle af de tidligere forsøg.
Men klokken 7.31 bredtes nyheden per SMS og Twitter: Curiosity er landet, og den har det godt!
I NASAs kontrolrum i Pasadena blev dyb koncentration og alvorlige miner afløst af kram og højlydte lykønskninger. På Gammel Kongevej 10 i København manglede kun de lyseblå poloskjorter med Curiosity-logo for at matche stemningen af lykke og lettelse efter en søvnløs nat og mange ugers tiltagende spænding om de næste mange års forskning ville crashe sammen med roveren og måske hele Mars-programmet hos NASA, der er i voldsom bevillingskrise.
Få minutter efter landingen var det første billede nået frem fra Mars, En lille thumbnail på 64x64 pixler, stærkt forvrænget fordi det er taget med det ekstreme fiskeøjeopbjektiv på kameraet monteret på bagenden af selve Roveren. Men det vakte også vild jubel, nu man var i gang med at juble, og fordi de første billeder ikke var ventet før langt senere.
For første gang har en Mars-rover et rigtigt farvekamera, deroptager RGB-billeder som kameraer på jorden. De tidligere farvebilleder fra den røde planet er taget ved at optage samme billede flere gange med forskellige filtre. Det gode kamera er dog monteret i masten, som først bliver rejst om to dage.
»Nu skal det hele tjekkes igennem og pakkes ud. Hjulene kommer ikke til at rulle før tidligst om en uge, og så skal den bevæge sig langsomt over mod et område, hvor der er bedre chancer for at opdage noget,« siger Kjartan Kinch, som er en af meget få danskere, der har prøvet at køre bil på Mars - i hvert fald har han deltaget direkte i styringen af to tidligere rovere, Spirit og Opportunity, fra Jet Propulsion Lab i Californien.
