Mange af de ting, du bruger i hverdagen, har faktisk en udløbsdato. Og nej, vi snakker ikke fødevarer.

Hvor ofte udskifter du dine tøfler? Og har du styr på, om din stikdåse er for gammel?

Det er nok de færreste, der har gjort sig overvejelser om disse ting - men det bør alle faktisk gøre. Det er nemlig ikke kun fødevarer, der har udløbsdatoer. Mange af de ting, vi bruger i vores hverdag, bliver også for gammelt. Se bare her:

1. Håndklæder

1-3 år. Bakterier trives i det våde stof, og selv om du vasker dem fra tid til anden, så bør de alligevel blive udskiftet efter et par år.

2. Hovedpuder

2-3 år. For det første mister puder deres form efter et stykke tid og bliver dårlige for din nakke at sove på. Men derudover tiltrækker de også mikroskopiske dyr, der lever af støv og hudrester fra mennesker.

3. Badetøfler

6 måneder. Især den slags, der er lavet af skumgummi bør vaskes ofte. Sådan en tøffel er nemlig et perfekt arnested for fodsvamp.

4. BH’er

1-2 år. Elastikkerne bliver løse, de mister pasformen, og de bliver generelt ubehagelige at have på. Så du har nok ikke engang lyst til at beholde dem i længere tid.

5. Krydderier

1-3 år. Både duft og smag forsvinder med tiden fra krydderier. Pulveriserede krydderier bør ikke stå på hylden i mere end seks måneder.

6. Forlængerledninger

1-2 år. Forskellige ledninger er beregnet til forskellige mængder af strøm. Bliver kommer der for meget strøm igennem over tid, bliver de overbelastet og kan brænde sammen.

7. Svampe

2 uger. Endnu en bakteriebombe. Hvis det står virkelig kritisk til, kan du dog overveje at koge dine svampe kort en gang imellem for at dræbe bakterierne. Men udskift dem helst ofte.

8. Tandbørster

3 måneder. Det siger sig selv, at når børsterne er slidt ned, så skal man have en ny tandbørste. Men her kan der også gro bakterier. Hvis du har været syg, bør du også skifte den ud, så du ikke risikerer at blive syg igen.

9. Hårbørster

1 år. Sørg for at gøre den ren i hvert fald en gang om ugen. Skift den gerne ud efter et års tid.

10. Parfume

2-3 år. Dufte, der indeholder såkaldte æteriske olier, kan holde sig i tre år, før de begynder at lugte sprittet. Hvis emballagen er brudt, er det cirka to år.

11. Løbesko

1 år. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget du bruger dem. Men efter regelmæssig brug i et års tid ryger støddæmpningen, hvilket gør, at dine led bliver belastet yderligere, når du løber.

Fotos: Shutterstock   H/T: Lajkat