Hvad, der helt præcist er foregået, er uklart. Men borgere i den mexicanske by Aguascalientes, har været vidner til en voldsom hændelse, hvor flere end 1.000 er blevet evakueret.

Det er de blevet som følge af en kæmpe brand ved en jernbanestrækning.

Ifølge BBC har en lastbil med brændstof været involveret i ulykken, hvilket har betydet, at branden foregik over en længere strækning med voldsom kraft.

Du kan se branden øverst i artiklen.

Ulykken og efterfølgende brand skete torsdag.
Ulykken og efterfølgende brand skete torsdag. Foto: Sebastian Lopez
Vis mere

Der er forskellige meldinger om, hvad der præcist er sket.

Ifølge lokale myndigheder var det et godstog, der påkørte lastbilen, hvorefter den voldsomme brand brød ud.

Men ifølge Reuters er det lastbilen, der har ramt en form for bro, der løber over en jernbanestrækning.

Ikke desto mindre har branden været i den voldsomme ende. 1.500 er blevet evakueret, og 120 boliger er ødelagt.

Ingen personer meldes omkommet, men adskillige er bragt til hospitalet.

Videoer fra stedet viser, at branden er slukket. Men tilbage står forkullede rester. Ifølge BBC har flere end 200 brandfolk bidraget i slukningsarbejdet.

Chaufføren, der kørte lastbilen, er blevet tilbageholdt af politiet, mens myndighederne undersøger sagen.