Kan man få en mobil, der kan det hele for et par tusinde kroner? Eller måske mindre? Det satte vi os for at teste.

Tiderne er forbi, hvor du var nødt til at købe den dyreste smartphone for at få noget, der duede bare nogenlunde. I dag leverer topmobilerne et overskud af hestekræfter og features, som det vel i virkeligheden er få, der får udnyttet til fulde. Så måske du fint kan klare dig med e af de billigere modeller.

De fire testdeltagere dækker ret bredt, hvad man kan kalde ’mellemklassemobiler’. De er ikke helt billige, men heller ikke i nærheden af at koste så meget som de nyeste topmobiler. Galaxy A5 ligger øverst i prisspektret, mens Lenovo K5 ligger i bunden. Huawei P9 Lite og Xperia XA befinder sig cirka midt i.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele testen af de fire smartphones.

Læs også: 7 ting du skal vide før du køber smartphone - Samsungs nye monstermobil scanner dit øje - Test: Mini-iPhone er et rigtig godt køb


Kan man få en mobil, der kan det hele for et par tusinde kroner? Eller måske mindre? Det satte vi os for at teste.

Tiderne er forbi, hvor du var nødt til at købe den dyreste smartphone for at få noget, der duede bare nogenlunde. I dag leverer topmobilerne et overskud af hestekræfter og features, som det vel i virkeligheden er få, der får udnyttet til fulde. Så måske du fint kan klare dig med e af de billigere modeller.

Mobiler i mellemklassen

De fire deltagere dækker ret bredt, hvad man kan kalde ’mellemklassemobiler’. De er ikke helt billige, men heller ikke i nærheden af at koste så meget som de nyeste topmobiler. Galaxy A5 ligger øverst i prisspektret, mens Lenovo K5 ligger i bunden. Huawei P9 Lite og Xperia XA befinder sig cirka midt i.

Prisforskellen giver sig til en vis grad til kende i specifikationerne. Man kan dog ikke entydigt sige, at jo mere man betaler, jo mere får man.

Det er ret imponerende, hvor lækre og velbyggede mobiler, man får i dette prisleje. Samtlige modeller er skabt, enten helt eller delvist, i aluminium. Alle testdeltagere – lige på nær Lenovo – er slanke og lette. Lenovo er lidt buttet ved siden af de andre. Med sin kant til kant-skærm og afrundede, elegante ydre er det Sony, der tager stikket hjem på designfronten.

To af mobilerne har fingeraftrykslæser – Samsungs placeret på fronten, Huaweis bagpå. Det giver en fordel, når man skal logge på. Denne feature er forståeligt nok skåret væk på den billige Lenovo, men det er ærgerligt, at den også er det på Xperia XA.

Placering af knapper, indgange og højttalere er forskellig, men udvalget er cirka det samme på alle mobiler.

Der er desværre ingen af dem, der byder på den nye USB C-port, som er ved at vinde frem på dyrere smartphones.

Forskel i skærmkvalitet

Skærmstørrelsen er cirka 5 tommer hele vejen rundt. Billedopløsningen er dog ikke den samme. Hos Samsung og Huawei får du full HD, mens du må nøjes med almindelig HD hos Sony og Lenovo. Forskellen opleves ikke voldsomt stor. Der er andre ting, som har mere at sige. Høj kontrast og stor farvemæt-ning giver nemlig et dybere og mere levende billede hos Galaxy A5.

Såvel Huawei som Sony fremstår lidt kolde og blege i billedet. Imponerende nok er det Lenovo, der kommer tættest på at matche Samsungs flotte skærm.

Af de fire mobiler er det ku Lenovo, der viser små tegn på svaghed ved almindeligt brug. De mikroskopiske forsinkelser, når du navigerer og den lille ekstra ventetid, når der åbnes apps, er dog ikke noget, der hæmmer oplevelsen meget, og mobilen er til gengæld ret hurtig på nettet.

Ikke desto mindre tog K5 en klar sidsteplads i vores benchmark (hastighedsmålinger).

Stærkest af de fire er Huawei som føles responsiv og smidig i brug. Sony følger i hælene som en solid to’er, mens Samsung tager en skuffende tredjeplads. Vi havde forventet mere af den dyreste mobil i testen. Den er fin til internet, Facebook og almindelig dagligdagsbrug, men glem at bruge den til avancerede spil- og medieopgaver. Men det gælder sådan set for hele feltet.

Samsung snupper imidlertid en klar sejr, når det gælder batterilevetid. Galaxy A5 kan med lidt god vilje klare halvanden dags tid på en opladning. Takket være Fast Charge er den også hurtig til at lade op. Efter en halv time er den halvt ladt op, mens en fuld opladning tager cirka halvanden time. Huawei holder lidt bedre på strømmen end Sony og Lenovo, men er til gengæld væsentlig længere om at lade op. Cirka tre timer tager en fuld opladning. Overraskende nok lægger den billige Lenovo sig utrolig tæt op af Sony’en, når det gælder batterilevetid og opladning. Begge klarer en dags tid på en opladning og er ladt op på et par timer.

Pixels er ikke alt

Kameraet er en essentiel del af mobilen for mange brugere. Alle testdeltagere har 13 MP kamera bagpå. At pixels langt fra er altafgørende, finder man dog hurtig ud af. Der er milevidt fra de blege og udvaskede billeder hos Lenovo til de sprøde og klare billeder hos Samsung. Et lysstærkt objektiv samt ikke mindst optisk billedstabilisering er blandt årsagerne til dette. Manglen på sidstnævnte ses hos Huawei og Sony, der ikke magter at levere samme skarphed som Samsung. Lidt misfarvning aner man også hos Sony, men generelt tager begge mobiler acceptable billeder. Det gælder også for video, som alle mobiler optager i op til full HD, 30fps.

Et hold af androider

Når det kommer til selfie kameraet på fronten, er det Sony, der tager stikket hjem. Her får du skarpe og velafbalancerede billeder, mens de andre mobiler har tendens til at levere enten slørede eller misfarvede selfies.

Der er tale om Android-mobiler over hele linjen, så styresystemet er grundlæggende det samme. Dog er det forskelligt, hvilken version de kører, og hvilket skin der er lagt ovenpå. Kun Sony og Huawei gør brug af den nye version 6, Marshmallow, mens du må nøjes med version 5.1 Lollipop hos de to andre. Du går dermed glip af nogle funktioner, men det er nu ikke fordi, at det gør den helt store forskel i brugeroplevelsen. Mere afgørende er det skin, der er lagt på. Her skiller Huawei sig positivt ud med sin ultrasimple EMUI-brugerflade, som gør det utroligt let at navigere. Alle deltagere har dog en forholdsvis ren og nedbarberet brugerflade udenfor meget unødvendigt fyld.

Prisen siger ikke det hele

Samsung skuffer på ydelsen, men leverer ellers høj kvalitet over hele linjen. Galaxy A5 løber derfor med sejren. Den er også lidt dyrere end de andre, men da A5 har været på markedet nogen tid nu, kan man faktisk finde den til tæt på samme pris som Xperia X og P9 Lite.

Huaweis mobil er den hurtigste, men skuffer lidt på skærmkvalitet og ladetid. Ikke desto mindre giver den rigtig meget for pengene – en del mere end Xperia XA, som ikke rigtig imponerer med andet end sit elegante udseende. Den billige Lenovo formår på flere punkter at matche Sony og endda overgå den enkelte steder. Så hvis man kan leve med et ringe kamera, er den et rigtig godt køb.

Specifikationer og resultater