Den seneste tid har man kunnet se, hvordan flere og flere er begyndt at søge efter en helt bestemt virussygdom.
Nemlig den såkaldte lussingesyge. Der ses lige nu en stigning i antallet af tilfælde med virussen – og det skaber bekymring. Men det er kun »meget sjældent«, at den udvikler sig til alvorlig sygdom.
Det forklarer sektionsleder og læge på infektionsepidemiologisk afdeling hos Statens Serum Institut (SSI) Maria Wessman, efter instituttet i mandags kunne oplyse, at der aktuelt ses en stigning i antal tilfælde af lussingesyge i Danmark.
Lussingesyge skyldes en infektion med parvovirus B19 og beskrives af Maria Wessman som »en helt almindelig børnesygdom, som langt de fleste får, når de er børn«.
Grunden til, at man holder øje med virussen, er, at der kan være risiko for, at kvinder, der er i deres tidlige fase af en graviditet, kan smitte fostret.
Og hvis det sker, kan der være risiko for, at det kan udvikle sig alvorligt.
I alt er der indtil videre i år konstateret 250 tilfælde. Af dem var 50 gravide kvinder, altså svarende til 20 procent.
Fem af de gravide er blevet indlagt, svarende til ti procent.
Til B.T. forklarer Maria Wessman, at det dog kun er yderst sjældent, at det udvikler sig alvorligt for fosteret, hvilket blandt andet skyldes, at man er blevet bedre til at behandle det.
Generelt forklarer hun om lussingesyge, at mange slet ikke oplever at få symptomer.
»Grunden til, at det hedder lussingesyge, er fordi, at børn kan få det her klassiske udslæt med røde kinder, som om de har fået en lussing,« fortæller lægen og forklarer, at det anslås, at omkring to tredjedele af den voksne befolkning har haft sygdommen.
»Har man først haft den én gang, kan man ikke få den igen, da man bliver immun.«
Virussen findes over hele verden og er ifølge Maria Wessman som regel mild.
»Grunden til, at man er ekstra opmærksom på den, er, at hvis du er gravid før uge 20 – altså tidligt i graviditeten – og bliver smittet, så kan du godt risikere at smitte dit barn,« siger hun og tilføjer:
»I sig selv er det meget sjældent, at man bliver smittet på den måde. At man så smitter sit barn er endnu mere sjældent. Og at der så sker noget med barnet, er endnu mere sjældent. Så det er ekstremt sjældent, at der overhovedet er en komplikation for barnet. Men det kan godt ske, at der er risiko for fostret – såsom væskeophobning og anæmi, altså blodmangel.«
I dag kan man behandle det sidste med blodtransfusion.
»Det kunne man ikke for bare en 20-30 år siden. Så behandlingen er allerede blevet meget bedre, så børn overlever meget bedre nu, end de gjorde førhen,« siger Maria Wessman.
»Jeg kan godt forstå, at folk bliver bekymrede, men det er ikke så alvorligt længere, som det engang var, og det er så sjældent, at det sker.«
Hos SSI formoder man, at årsagen til den nuværende stigning i sygdommen skal findes i coronanedlukningen af landet for nogle år siden.
»Der kommer almindeligvis sådan nogle epidemier (med lussingesyge, red.) hvert tredje-fjerde år, men sidst vi så det, var i 2017. Så kan man sige, at coronanedlukningen har gjort, at der er gået lidt længere tid, og derfor er der nok flere personer, der kommer til at blive smittet nu, fordi de ikke blev smittet der for to-tre år siden, som de måske ellers ville være blevet,« siger lægen.
Fordi der er mange, der ikke får nogen symptomer på sygdommen – særligt hos børn – er det svært at holde øje med den.
»Hvis man er tidlig i sin graviditet og er bekymret eller har et barn, som er derhjemme og er smittet med parvovirus, så kan man godt opsøge sin læge og få målt antistoffer. Så kan man se, om man har sygdommen nu eller har haft den tidligere,« forklarer Maria Wessman, som tilføjer:
»Men det er ikke noget, vi anbefaler alle gravide at gøre sådan pr. automatik. Det er kun, hvis man har et smittet barn derhjemme og man er tidligt i sin graviditet og er bekymret eller har symptomer på lussingesyge selv.«
