Peter Madsens russiske kone skriver nu på Facebook, at de er blevet skilt.

Den livstidsdømte opfinder, der i 2017 slog den svenske journalist Kim Wall ihjel, da de var ude og sejle med hans ubåd, blev den 19. december 2019 gift med den russiske kunstner Jenny Curpen i Herstedvester fængsel.

Efter cirka to et halvt års ægteskab, er ægteskabet officielt slut.

Jenny Curpen fortalte i et interview med B.T. sidste efterår, hvordan de blev gift efter at have ringet og skrevet sammen i en længere periode, og forklarede blandt andet, hvorfor hun ville være gift med en morder:

»Fordi det, han gjorde, ikke definerer ham som menneske. Det er ikke det eneste, han har gjort i sit liv,« lød det blandt andet fra Jenny Curpen i et længere interview, som du kan gense HER.

Peter Madsens eksone, Jenny Curpen, bor i Finland.
Peter Madsens eksone, Jenny Curpen, bor i Finland.
Vis mere

I et offentligt Facebookopslag skriver hun fredag eftermiddag om skilsmissen:

»Kære venner, for at undgå flere spekulationer, vil jeg informere jer om, at jeg endelig er blevet skilt fra Peter Madsen. Det var en hård beslutning grundet hele situationen, det var et moralsk valg, ligesom de fleste alvorlige skridt i livet.«

Hun fortæller videre, at det har taget næsten et år at træffe den endelige beslutning, og at hun derudover håber, at de begge kan fortsætte deres liv, som de ønsker.

»I min eksmands tilfælde - efter hans muligheder,« tilføjer hun.

Foto: Ida Marie Odgaard.
Foto: Ida Marie Odgaard.
Vis mere

Jenny Curpen skriver, at det både har været en fantastisk og en forfærdelige tid og tilføjer, at hun stadig respekterer sin eksmand og ønsker ham al held og lykke i fremtiden.

Peter Madsen får i fremtiden sværere ved at finde en ny hustru, da der i februar trådte en ny lov i kraft, som betyder at livstidsfanger ikke må danne relationer uden for fængselsmurene.

Det kan du læse mere om HER.