Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Med plantebaseret kød, der 'bløder', til mælk, som er dyrket i et laboratorium, er kødfrie kopier og 'falske' mejeriprodukter nået langt de seneste år.

Helt så langt er man dog ikke nået med alternativer til fisk og skaldyr.

Men den udfordring har den danske tostjernede Michelin-restaurant Alchemist i København taget op. Og det vækker stor opsigt i udlandet, skriver The Guardian.

Danske forskere arbejder nemlig på en svampebaseret skaldyrserstatning ved eksempelvis at gære tang på svampe.

Og det gør de i samarbejde med Alchemist for at imødekomme spisende gæster, der efterspørger bæredygtige plantebaserede alternativer, som er lige så gode som – eller bedre end – den ægte vare.

Ifølge The Guardian er det svært at efterligne fisk og skaldyrs fiberstruktur.

Og lige nu eksperimenterer forskerne og Alchemist med at skabe strukturen og skabe et produkt, der smager af havet, ved at dyrke trådsvampe, de mikroorganismer, der findes i jorden, som danner en masse sammenflettede tråde på tang.

Rasmus Munk, der er køkkenchef og medejer af Alchemist, har udtalt til The Guardian, at restauranten ønskede at »ændre folks opfattelse af 'nye fødevarer:'«

»At skabe fiske- og skaldyrsalternativer er vigtigt – helt ærligt har jeg ikke fundet noget på markedet lige nu, som jeg ville sætte på menuen.«

B.T. har tidligere skrevet om, at Rasmus Munk vil bruge maden som kommunikationsværktøj. For ham handler mad nemlig ikke kun om smag, men om en helhedsoplevelse, hvor mørke, lys, lyd, sanser og iscenesættelse gør indtryk. Du kan læse artiklen her.

Andre læser også