Legetøjsproducenten Zatisfy har trukket en bamse tilbage fra markedet.

Det skyldes, at den indeholder små dele, der nemt kan fjernes – hvorved der er risiko for kvælning, hvis de sluges.

Det meddeler Sikkerhedsstyrelsen torsdag.

»Hvis du har produktet, skal du straks stoppe med at bruge den,« lyder det.

Der er tale om et orange legetøjsmonster, der har navnet Koyo Bounca the squig. Det kan kendes på de store tænder i en vidt åben mund og et juleinspireret gevir.

Bamsen er solgt på nettet, og det såkaldte EAN-nummer er 5060581933932.

Andre læser også