Leo's Legeland sænker nu priserne for alle børn i Danmark. 

Legekædens markedsdirektør oplyser, at voksne til gengæld skal betale mere for en billet.

»Børnene er vores vigtigste gæster. Derfor sænker vi prisen for børn og hæver den for voksne. De gør det billigere for størstedelen af vores besøgende, da de fleste voksne tager flere børn med,« siger Gabriel Bergqvist, Markedschef hos Leo's Legeland, i en pressemeddelelse. 

Han oplyser, at mange familier er pressede. 

»Vi ved, at mange familier kæmper økonomisk på grund af inflationen, og vi vil derfor gerne give dem en hjælpende hånd,« siger Gabriel Bergqvist.

Markedschefen melder også, at Leo’s Legeland sænker priserne på alle fødselsdagspakker og lancerer et nyt koncept med rabatter den sidste time før lukning.

»Vi ser det som en positiv forandring, som forhåbentlig åbner op for at flere børn og familier kan dele glæden og eventyret sammen hos Leo's Legeland,« siger Gabriel Bergqvist.

Hvert år besøger cirka 200.000 danske børn et af Leo's Legelands fem centre i Danmark.

Leo's Legeland er en af syv virksomheder, der i december blev politianmeldt for at bryde kontantreglen ved ikke at tage imod kontantbetaling. 

Læs om det HER.

Hvis du generelt er glad for tips til at gøre pengepungen tungere, kan du høre med i B.T.s Spar Kassen-podcast, hvor du kan lære at tjene penge på supermarkedernes priskrig: