Navnene Inger, Lars og Mette klinger nok uskadeligt for de fleste. Bare ikke for Jakob Ellemann-Jensen.
For ham udgør navnene en hæslig treenighed, der har smadret hans formandskab og kastet ham og Venstre ud i en historisk krise.
Det hele startede på mange måder 31. august 2019 i Brejning, da Lars Løkke Rasmussen smækkede døren til det lokale, hvor Venstres hovedbestyrelse netop havde tvunget ham fra formandsposten. Løkke forlod stedet uden kommentarer. Tidligere næstformand Kristian Jensen stillede sig grådkvalt op foran pressen og beklagede, hvorefter han kørte væk – angiveligt til tonerne af Volbeat.
Den tidligere statsministers vedvarende bitterhed har også givet malurt i Jakob Ellemann-Jensens formandsbæger. Efter Jakob Ellemann-Jensen selv blev valgt som formand i november 2019, har Løkke ikke brugt sin tunge politiske profil som en støtte til sit gamle parti og nye formand, men det modsatte.
Løkkes plage begyndte især i januar 2020, da chefredaktør på B.T. Michael Dyrby sikrede sig den tidligere statsminister som ny klummeskribent. Hver søndag kunne Jakob Ellemann-Jensen så se frem til Lars Løkkes tanker om, hvad netop han mente, der burde stilles op med corona, regering og snart sagt alt, hvad der faldt Løkke ind at skrive om.
Lars Løkke fremstod som en slags enmandsopposition, der fik den nyudpegede Ellemann-Jensen til at ligne en ny genert dreng i klassen.
»Løkke benyttede enhver lejlighed til især at revse regeringen for dens håndtering af coronakrisen. Det fik Ellemann til at fremstå noget impotent for en person, som umiddelbart er oppositionens naturlige valg som leder,« siger B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup.
Jakob Ellemann-Jensen selv har også kaldt Løkkes klummer for 'irriterende', da de naturligt løb med den opmærksomhed, som kunne være tilfaldet ham.
Hvis Jakob Ellemann-Jensen alene skulle håndtere en detroniseret politisk dinosaur, så var det nok gået endda. Desværre var den ligeledes nyslåede næstformand, den hos vælgerne enormt populære Inger Støjberg, et endnu større problem.
Det tog under halvanden måned efter udnævnelsen, før Støjberg pludselig ud af det blå gjorde sig så umulig, at hun måtte irettesættes af Ellemann-Jensen.
En måling fra Mandag Morgen viste, at ikke mindre end 28 procent af danskerne mente, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Inden Jakob Ellemann-Jensen selv kunne reagere, var Støjberg allerede ude som et orangerødt lyn med holdninger, som på ingen måde flugtede med Ellemanns eller sit eget partis.
Ligesom Løkke var det også i B.T.
Inger Støjberg kom med en lille formaning om, at man ikke skal skære alle over en kam, men ellers udtrykte næstformand Inger forståelse for danskernes holdning.
»Jeg er så træt af at høre om islam mig her og islam mig der som begrundelse eller dårlig undskyldning for alt fra de fedeste terrorhandlinger til såkaldt æresrelateret vold, krav om indskrænkning af ytringsfriheden og retten til at kritisere religion, manglende ligestilling, krav om særbehandling på arbejdspladsen, i skolen eller i svømmehallen,« rasede Støjberg.
Støjbergs eget debatindlæg blev mødt med stor intern kritik og Jakob Ellemann-Jensen måtte indirekte sætte sin næstformand på plads igen-igen ved Venstres ordinære landsmøde i Herning i november 2019.
»Det giver anledning til en dyb bekymring, at der er nogle i Danmark, der tilsyneladende mener, at man skal udvise mennesker alene på grund af deres tro,« sagde Ellemann-Jensen fra talerstolen, hvilket blev tolket som netop en korrigering af næstformanden.
Det blev ikke det eneste eksempel på åben uenighed, hvilket Ellemann-Jensen også personligt har fremført, efter at Inger Støjberg blev presset af posten som næstformand. Et andet af de mest åbenlyse var MeToo-debatten, som lynhurtige Støjberg også hurtigt stjal Venstres rampelys på.
Mens Jakob Ellemann-Jensen selv var sygemeldt efter en operation for en diskusprolaps, skrev Støjberg ud på Facebook.
'Ærligt talt! Jeg synes, det er ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexisme-snak,' startede næstformanden – som i Ellemanns fravær var fungerende formand – et længere indlæg.
Og så måtte Jakob Ellemann-Jensen igen – og denne gang fra sygesengen – korrigere sin næstformand ved at skrive ud om, at Venstre mener, at det er 'rystende læsning' med de eksempler på sexisme, som kommer for dagens lys.
»Det har været helt i særklasse svært for Ellemann-Jensen at overtage formandskabet. Han har nok tænkt, at Støjberg ville disciplinere sig og forsøgt at undgå et større drama, men det skete ikke,« siger Henrik Qvortrup.
Opgøret med Støjberg blev uundgåeligt, da hun som bekendt igen gik imod Jakob Ellemann-Jensens linje om en muligt forestående rigsretssag om den ulovlige instruks om at adskille asylsøgende ægtepar.
Til sidst er coronapandemien heller ikke gået sporløst hen over det gamle bondeparti og dets nye frontfigur. Til gengæld har det givet statsminister Mette Frederiksen vind i sejlene, så hun blandt andet kunne bryde grundloven uden at miste nogen synlig opbakning blandt vælgerne.
»Det var jo nærmest at betragte som landsskadelig virksomhed at kritisere regeringen, når den håndterede pandemien. Ellemann har været skakmat over for en historisk populær statsminister,« siger Henrik Qvortrup.
Qvortrup forklarer, at Jakob Ellemann-Jensen nu er fri for både Løkke og Støjberg og endelig kan begynde at tegne sit eget formandskab op.
»Det positive er, at han har frihed til at manøvrere,« siger Qvortrup og fortsætter:
»Men jeg er usikker på, om han som formand kan holde til den nedtur i meningsmålingerne, som jeg er sikker på kommer nu, og herefter genrejse Venstre,« siger Qvortrup og fortsætter:
»Venstres fødselsret som det parti, der naturligt skal overtage Statsministeriet, hvis Mette Frederiksen taber et valg, er ikke sikker længere, hvis De Konservative vinder frem, og Venstre taber for meget terræn,« siger Qvortrup.
