Går du og drømmer om, at arvingen bliver den næste Anne-Marie Rindom eller Viktor Axelsen?

Så gælder det om at komme ud af starthullerne tidligt. Begge OL-stjerner startede deres træning i henholdsvis Laser Radial-jolle og badminton som helt små. Anne-Marie Rindom var syv og Viktor Axelsen var seks år.

Ud fra DIF og DGIs medlemstal i 2020 har vi samlet en liste over de største sportsgrene i Odense for dem under 18 år.

5. Badminton

Viktor Axelsen jubler under kvartfinalen ved OL i Tokyo. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Viktor Axelsen jubler under kvartfinalen ved OL i Tokyo. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Selvom Viktor Axelsen fik et flot stykke OL-guld hjem til sin barndomsby Odense, så topper sportsgrenen altså ikke listen over de mest populære her byen. Det kan hans historiske præstation måske nå at lave om på til næste år?

Medlemstal: 1.149
Foreninger: 34

4. Håndbold

Lokalhelt Mathias Gidsel i aktion under OL i Tokyo. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Lokalhelt Mathias Gidsel i aktion under OL i Tokyo. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det er måske overraskende, men sportsgrenen, hvor danskerne som regel klarer sig godt på den internationale scene, ligger kun på fjerdepladsen. Den lokale landsholdsspiller Mathias Gidsel har dog ellers under årets OL gjort sit bedste for, at børn og unge i Odense skal få øjnene op for sporten igen.

Medlemstal: 2.477
Foreninger: 17

3. Svømning

Foto: LISELOTTE SABROE
Vis mere

Svømning er den sportsgren i top-5, som samtidig har færrest foreninger i byen. Det våde element er dog ikke mindre populært blandt de unge i Odense af den grund. Med et solidt forspring til fjerdepladsen er svømning den tredjemest populære sportsgren i Odense.

Medlemstal: 3.754
Foreninger: 11

2. Gymnastik

Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Gymnastik er stort blandt børn og unge i Odense. Med en andenplads kunne man med rette håbe, at nogle af de mange unge gymnaster vil gøre Odense stor inden for sporten engang i fremtiden?

Medlemstal: 5.566
Foreninger: 34

1. Fodbold

Den lokale fodboldhelt Christian Eriksen til træning op til EM 2020 (Photo: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix)
Den lokale fodboldhelt Christian Eriksen til træning op til EM 2020 (Photo: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Mæhle og Braithwaite kan godt begynde at kigge sig over skulderen. Der bliver nemlig trænet en masse fodbold blandt børn og unge i Odense. Så meget, at det også kommer ind på en klar førsteplads over mest populære sportsgrene i Odense. Mon ikke der er et talent imellem?

Medlemstal: 5.682
Foreninger: 53