Umiddelbart efter at krigen var brudt ud, blev statsminister Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde i Bruxelles 27. marts 2003 spurgt om, hvor sikker han var på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det svarede Fogh usædvanligt klart på:

»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det. Irak har selv indrømmet, at de har haft sennepsgas, nervegas og miltbrand, men Saddam Hussein vil ikke afregne. Han vil ikke fortælle os, hvor og hvordan de våben er blevet destrueret. Det ved vi fra FNs våbeninspektører, så der er ingen tvivl i mit sind,« sagde Anders Fogh Rasmussen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Skråsikre udtalelser
B.T. spurgte i går statsministeren, om rapporterne fra Forsvarets Efterretningstjeneste gav rimelig baggrund for den skråsikre udtalelse.

»Ja, i det materiale, der er fremlagt her, ser jeg fuldt belæg for min fremstilling af sagen. Der har været en tendens til kun at ville citere den første del af min udtalelse. Men fortsættelsen er det samme, som jeg siger nu,« siger Anders Fogh.

Med sikker viden
»Der var ingen af gode grunde, der kunne udtale sig med fuldstændig sikker viden. Det kunne hverken jeg eller andre, for så havde situationen været helt anderledes. Hvis man havde vidst med sikkerhed, at han havde dem, så havde våbeninspektørerne også fundet dem.

Det var et sørgsmål om en vurdering: Når Saddam Hussein havde haft og brugt masseødelæggelsesvåben, og når han ikke ville fortælle FN, hvad han eventuelt havde gjort ved dem, så måtte man formode, at han stadig havde dem.

Men jeg skal love for, at den udtalelse er blevet misbrugt og skamredet, fordi man kun har taget første del,« siger Anders Fogh Rasmussen.

karker@bt.dk