Velkommen til B.T.s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Nasa skal bruge 200 milliarder kroner mere til månelanding
Rumagenturet Nasa estimerer, at det vil koste mellem 20 og 30 milliarder dollar mere over de næste fem år at lande på månen. Det svarer til 132-200 milliarder kroner.

Det melder Nasa, der har fremlagt en plan for, hvordan det skal få astronauter til månen i 2024. Dermed skal der lægges op mod seks milliarder dollar per år oven i Nasas nuværende budget på 20 milliarder dollar.
Læs mere her

28-årig mand mistænkt for moskémassakre nægter sig skyldig
Brenton Tarrant, der er anklaget for at have dræbt 51 mennesker i et moskéangreb i New Zealand i marts, nægter sig skyldig. Det siger han natten til fredag dansk tid i forbindelse med et retsmøde i sagen mod ham. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 28-årige australier var med i retten via et videolink fra et højsikret fængsel i Auckland, hvor han sidder varetægtsfængslet. Mere end 80 overlevende fra angrebene og pårørende deltog i retsmødet fra et tilstødende lokale
Læs mere her

Brenton Tarrant, der menes at stå bag angreb mod to moskéer i byen Christchurch i marts, har erklæret sig ikke skyldig.
Brenton Tarrant, der menes at stå bag angreb mod to moskéer i byen Christchurch i marts, har erklæret sig ikke skyldig. Foto: POOL
Vis mere

Stortinget i Norge vedtager omdiskuteret abortstramning
Stortinget i Norge har natten til fredag vedtaget en stramning i abortloven. Forslaget blev vedtaget med 105 stemmer for og 64 imod. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB. Undervejs var der ophedet debat i Stortinget med anklager og forsvarstaler, mens demonstranter havde samlet sig uden for bygningen, skriver norske VG. Abortstramningen indebærer, at gravide, der ønsker en fosterreduktion, først skal have deres sag behandlet i særligt udvalg. Her skal læger tage stilling til kvindens ønske.
Læs mere her

FN's iranske afdeling afviser beskyldninger om skibsangreb
FN's iranske afdeling afviser USA's beskyldning mod Iran om angrebet på to tankskibe og kalder beskyldningen "uberettiget". »Iran afviser kategorisk USA's uberettigede beskyldning om hændelserne vedrørende tankskibene 13. juni og fordømmer det på hårdest mulig måde,« skriver afdelingen i en pressemeddelelse.
Læs mere her

Her ses røg, der stiger op fra det norske tankskib i Den Persiske Golf. Billederne stammer fra iransk stats-tv 13. juni 2019.
Her ses røg, der stiger op fra det norske tankskib i Den Persiske Golf. Billederne stammer fra iransk stats-tv 13. juni 2019. Foto: HO
Vis mere

Demokraterne annoncerer endelig kandidatliste til præsidentvalg
En guvernør og et medlem af Kongressen er blandt fire kandidater til præsidentvalget i 2020, der er blevet valgt fra af Demokraterne. Det står klart, efter at Demokraternes Nationale Komité natten til fredag dansk tid har annonceret en liste over partiets i alt 20 kandidater. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Læs mere her