Togene holdt fredag aften stille mellem Fredericia og Aarhus.

Det skyldtes en personpåkørsel på strækningen.

Sydøstjyllands Politi bekræfter overfor B.T., at de var til stede ved Horsens, og at det tyder på, at der er sket en personpåkørsel.

»Vi kan ikke sige noget om, hvor lang tid det vil tage,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Klokken 21.20 begyndte togene dog at køre igen.

Lørdag morgen bekræfter vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, at en person afgik ved døden som følge af påkørslen.

Politiet betragter det som en tragisk hændelse og mistænker ikke nogle kriminelle forhold.

DSB havde i mellemtiden bestilt togbusser, der ville køre mellem Fredericia og Aarhus.

Passagerer mellem Skanderborg og Aarhus blev henvist til Arrivas tog.

B.T. følger sagen.