Han ringede og sagde, han var fra banken. Og fra Nets. Og fra forsikringsselskabet. Og fra bedemanden. Og fra skifteretten.
Alle gange løj han. Hans løgn var ikke desto mindre lukrativ. Den scorede ham millioner.
I starten af april blev en 25-årig mand i Københavns Byret idømt seks måneders ubetinget fængsel – en tillægsstraf til en tidligere dom på tre år – for databedrageri. Han tilstod hele molevitten, og det gjorde hans straf en smule mildere. Men sagens alvor var ikke til at tage fejl af.
Som dommeren sagde: Hans fup havde kostet utrolig mange sårbare mennesker utrolig mange penge. Og det var i øvrigt ikke første gang, han sad på anklagebænken i sådan en sag.
Den unge mand er blandt de kriminelle, der har fået øjnene op for databedrageri. De har gennemskuet, hvordan man snyder særligt ældre mennesker. Og de er med politiets egne ord ligefrem »dygtige« til det.
Bünyamin Ilgóy, som den netop dømte hedder, må siges at have haft et talent for bedrag.
I den netop afgjorte sag tilstod han at have svindlet i alt 56 mennesker. Han havde gennem det meste af 2020 ringet til dem og fortalt dem, at han var fra bedemanden eller skifteretten.
Dernæst bad han de fleste af dem betale en fiktiv regning. Andre gange lokkede han deres personlige oplysninger ud af dem.
I alle tilfælde formåede han at få penge overført til konti, som han rådede over. Og så fik han muldyr til at hæve pengene eller overføre dem for at dække over sine spor.
På den måde ragede han over 2,3 millioner kroner til sig.
Yderligere 30 gange forsøgte han, men havde ikke held med metoden. Og 160 gange tog folk ikke telefonen.
I retten forklarede den unge mand selv, at der var tale om drengestreger, der havde udviklet sig til alvorlig økonomisk kriminalitet. Og at han var startet, fordi han var på røven.
Da dommen blev afsagt, var der kun gået knap et år, siden han senest havde siddet på anklagebænken.
I april 2021 var han også i retten i en bedragerisag. Her erkendte han sig også skyldig. Og også her var listen over ofre lang og beløbet betydeligt.
På omtrent seks måneder havde han tiltusket sig 2,3 millioner kroner ved at bilde sine ofre ind, at han var fra banken, Nets, forsikringsselskabet eller lignende.
33 mennesker blev frastjålet deres penge undervejs. 48 lykkedes han ikke at få penge ud af – enten fordi de gennemskuede hans fup, ikke havde penge på kontoen eller andet. 43 gange tog folk ikke telefonen, da han ringede.
Dommen lød på tre års fængsel, som han er ved at afsone.
Retten lagde også her vægt på antallet af ofre, antallet af forsøg, beløbets størrelse og det faktum, at han også i 2017 og 2018 blev dømt for bedrageri. Dengang dog med noget lavere straffe.
Bünyamin Ilgóy er langtfra alene. I den sag, han selv netop er blevet dømt i, sidder en anden ung mand også sigtet. Hans sag kører dog særskilt.
Derudover har Københavns Politi for nylig sigtet fire unge mænd for at have svindlet deres ofre ved at udgive sig for at være fra banken.
Andre gerningsmænd er stadig på fri fod. Fælles for de fleste af dem er, at de er unge, veltalende mænd.
Og mange af ofrene har det tilfælles, at de ikke er helt unge længere. De hedder eksempelvis Gudrun, Inge og Else.
Og de har – ifølge politiet – en langt større tillid til autoriteter end de yngre generationer.
»Det, de er dygtige til, er at indgå i en samtale med de ældre mennesker. På en eller anden måde lykkedes de ofte med at tale dem efter munden for at skabe troværdighed.«
»De er meget manipulerende. I virkeligheden er de jo kolde og kyniske. De har kun et mål, og det er at få de ældre til at overføre penge eller franarre dem deres kreditkort,« har Peter Høholt, der er vicepolitiinspektør ved afdelingen for Økonomisk Kriminalitet ved Københavns Politi, tidligere fortalt B.T.
Han og kollegaen med samme titel, Peter Reisz, beretter, at svindlen ofte er meget organiseret.
»De kriminelle har fundet ud af, at det er let at begå kriminalitet på nettet, og at der er lavere risiko for at blive opdaget, når man gemmer sig bag en skærm,« har sidstnævnte fortalt.
Derfor advarer de også mod, at man udleverer sine personlige oplysninger eller overfører penge til folk, man ikke kender.
Uanset at de siger, at de er fra banken, Nets, forsikringsselskabet, bedemanden, skifteretten eller lignende.
