»De er vokset op i et samfund med tillid. Hvis der blev sagt noget, da de var unge, efterkom de det. De har en anden tro på myndigheder,« konstaterer vicepolitiinspektør Peter Reisz.

Han ser gerne, at samfundets ældste borgere bliver lidt mindre tillidsfulde, end de er i dag.

For kriminelle – særlig veltalende, unge mænd – har gennemskuet, hvordan man udnytter tilliden. De er ligefrem »dygtige« til det.

Lederen ved Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet ved Københavns Politi ved bedre end de fleste, hvor dyrt det koster samfundets ældste at stole blindt på andre.

»Gennem de seneste år har vi set en stigning af antallet af sager, hvor kriminelle udgiver sig for at være noget, de ikke er. For eksempel bankansatte og fra politiet. Og det er tit de ældre, de går efter,« siger Peter Reisz, der bakkes op af sin navnebror og kollega Peter Høholt, der ligeledes er vicepolitiinspektør i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.

»Der er ingen tvivl om, at rigtig mange kriminelle har fået øjnene op for it-vinklen.«

Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet ved Københavns Politi efterforsker både socialt bedrageri, skattesnyd, snyd med salg af varer og bedrageri med personfølsomme oplysninger. Og der er over en bred kam sket en stigning de seneste år.

En stigning, de to politimænd nu håber på at flade en smule ud med forebyggende arbejde – med advarsler mod at dele personlige oplysninger med andre.

Det drejer sig om alt fra kortnumre, NemID-koder, pinkoder til CPR-numre. Oplysninger, som svindlere ubesværet kan bruge til at tiltuske sig penge fra deres ofre.

I øjeblikket er fire unge mænd eksempelvis sigtede for at have bedraget et utal af ældre kvinder.

Modus har været den samme hver gang: En har ifølge politiet ringet og udgivet sig for at være fra banken.

Dernæst har den formodede svindler fortalt kvinderne, at der var sket noget mistænkeligt på deres konti, hvorfor kvinderne blev bedt om at udlevere deres oplysninger. Heriblandt pinkoder.

Og så er bud blevet sendt til kvindernes adresser for at hente kreditkort.

I nogle tilfælde lykkedes svindelnumret ikke. I andre slap gerningsmændene afsted med op til 15.000 kroner.

Metoden er ikke udelukkende en, Københavns Politi har bemærket. I døgnrapporter fra politikredse landet over går de falske bankansatte igen.

»Det er i nogle tilfælde rimelig organiseret. Det er, som om de møder på arbejde på et tidspunkt, og så finder de en masse ofre,« fortæller Peter Reisz.

Politiet er ikke klar over, om svindlerne bevidst går efter folk med gammeldags navne som Olga og Else. Eller om de har adgang til et system, hvor man kan se folks aldre.

Men sikkert er det, at de systematisk ringer rundt.

»Det, de er dygtige til, er at indgå i en samtale med de ældre mennesker. På en eller anden måde lykkedes de ofte med at tale dem efter munden for at skabe troværdighed.«

»De er meget manipulerende. I virkeligheden er de jo kolde og kyniske. De har kun et mål, og det er at få de ældre til at overføre penge eller franarre dem deres kreditkort,« siger Peter Høholt.

Når først den type sager lander hos politiet, er det oftere reglen end undtagelsen, at flere er på vej.

I øjeblikket er det særligt bankansatte, hvis titel bliver misbrugt til svindel. Men der er også set sager, hvor svindlerne har udgivet sig for at være bedemænd, fra Nets og fra politiet.

»Der går cirka tre måneder, og så har de en ny modus,« siger Peter Reisz om tendensen.

Ingen af de to politimænd ønsker at gå i detaljer med, hvordan efterforskningen foregår. Eller opklaringsprocenten. Men sikkert er det, at der det seneste år er prioriteret væsentligt flere hænder til efterforskningen af økonomisk kriminalitet.

»De kriminelle har fundet ud af, at det er let at begå kriminalitet på nettet, og at der er lavere risiko for at blive opdaget, når man gemmer sig bag en skærm. Derfor tror jeg, vi vil se en udvikling på feltet,« lyder det fra Peter Reisz, der suppleres af sin kollega Peter Høholt.

»Vi har styrket vores indsats på området, fordi vi kan se, at det fylder meget. Vi har derfor et stort fokus på at forebygge. Vi er jo ikke interesseret i at få sager ind, hvis vi kan undgå det.«

En del af forebyggelsen består i at advare og opfordre. Opfordre borgere til at være skeptiske. Advare mod at dele oplysninger med andre.

»Man skal tænke oplysningerne som hus- og bilnøgler. Man ville jo aldrig give sine nøgler til en fremmed.«