Han følges af mere end ti millioner på tværs af sine sociale platforme.

Og han har en slående lighed med en af de største Hollywoodstjerner. Nu kommer han til Danmark – hvor billetterne til de shows, han er en del af, er blevet revet væk i stor stil.

Det oplyser WB Concerts i en pressemeddelelse.

Når man ser britiske Will Parfitt, kan man måske nemt komme til at forveksle ham med en anden – og det var da faktisk også på den måde, han i første gang blev opdaget.

Her ses et billede af Will Parfitt, der har en slående lighed med en helt bestemt Hollywood-stjerne.
Her ses et billede af Will Parfitt, der har en slående lighed med en helt bestemt Hollywood-stjerne. Foto: WB Concerts / Magic Men
Vis mere

Det skete nemlig, da en australsk natklub-promoter forvekslede ham med Hollywood-stjernen Channing Tatum, mens Parfitt backpackede i Australien.

Det blev samtidig startskuddet til hans karriere, hvor han nu er et af medlemmerne i ladies night-gruppen Magic Men – som er inspireret af 'Magic Mike'-filmene om en gruppe mandestrippere, som netop Channing Tatum står bag.

For tiden er gruppen på verdensturné – og i den forbindelse kommer de nu også snart til Danmark, oplyser WB Concerts, der står for at afvikle den danske del af verdensturneen, i pressemeddelelsen.

»Will Parfitt er en sensation på de sociale medier, fordi han virkelig ligner Channing Tatum, der selv har en baggrund som stripper og har lavet de berømte 'Magic Mike'-film,« forklarer Gustav Nielsen, der er eventarrangør i WB Concerts, og tilføjer:

Her ses Hollywoodstjernen Channing Tatum.
Her ses Hollywoodstjernen Channing Tatum. Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Will Parfitts profiler følges af over ti millioner mennesker, han er gået viralt flere gange, og så har han samlet set mere end 1,3 milliarder visninger. Han er uden sammenligning den største mandestripper i verden lige nu.«

Når Magic Men rammer Danmark, optræder de blandt andet i Ringsted Kongrescenter, K.B. Hallen i København og i Aarhus Congress Center.

Billetterne er ifølge WB Concerts »revet væk«, så man har indsat et ekstrashow i K.B. Hallen den 19. maj.

»Der er allerede røget tæt på 10.000 billetter, så de tre første shows er fuldstændig udsolgte, og vi har kun billetter tilbage til ekstrashowet,« forklarer Gustav Nielsen.

Her ses et billede af Will Parfitt, der har en slående lighed med en helt bestemt Hollywood-stjerne.
Her ses et billede af Will Parfitt, der har en slående lighed med en helt bestemt Hollywood-stjerne. Foto: WB Concerts / Magic Men
Vis mere

»Magic Mens shows er meget inkluderende, så publikum, kvinder som mænd, unge som ældre, kan godt forvente, at der er risiko for, at man bliver hevet med op på scenen undervejs,« fortsætter han.

Hvis du vil have fingrene i en af billetterne til ekstrashowet, kan du finde dem via Billetlugen.