Vi kender ham bedst som Jokeren, men Jesper Dahl er andet og mere end sit alter ego. Han er også forfatter, og i morgen udkommer hans første egentlige roman, 'Sengen er giftig'.
Jesper Dahl fylder 40 år næste år. Et skarpt hjørne for en mand, der det meste af sit liv har levet som selvvalgt drengerøv. Livet er da også på mange måder på vej ind i en ny fase for stenbrostodderen. Langt væk fra det vilde liv med sex, drugs and rock’n’roll, der følger med, når man lever hiphop-stilen helt ud. Det er blevet afløst af mere jordnære ting som havregrød og bekymringer om de klimaændringer, verden oplever.
Jesper Dahl - eller Jokeren, om man vil - har aldrig lagt skjul på, at det søde liv som hiphoppens alfahan netop har betydet et liv i overhalingsbanen med fester med sex, druk og stoffer. Det har tidligere skabt store problemer for rapperen. Som da han i et indlæg på sin daværende blog hos modemagasinet Cover i 2010 skrev, at der til modeugen bliver ’flirtet, kneppet, sniffet, drukket og syndet, som sad vi til højbords i Babylon’, gav det en del opmærksomhed, fordi han samtidig var dommer i DR1s store familieunderholdningsprogram ’Talent’, og nogle derfor mente, at det var et uheldigt signal.
Det førte dog ikke noget videre med sig. Men det gjorde det året efter, da han samme sted skrev, at han ’vel teknisk set var for høj til at køre, men omvendt passer det jo meget godt til de 200 km/t jeg normalt kører på motorvejen med’, om en biltur, han havde haft, efter indtagelsen af kokain.
Fyret som blogger
Det blev for meget for Cover, der fyrede ham som blogger.
Selv om Jesper Dahl flere gange under interviewet fremhæver, at ’Sengen er giftig’, hvor der også bliver sniffet en del kokain, er fiktiv, så vedkender han sig gerne, at han har brugt erfaringer fra sit eget liv, da han skrev bogen.
- Jeg har bestemt levet et vildt og meget anderledes liv, og jeg ville ikke kunne have skrevet ’Sengen er giftig’, hvis jeg ikke havde levet det liv. Men mit liv har også været meget mere end det. Der har også været masser af perioder, hvor jeg har levet helt stille og roligt. Med morgenkaffe, stået tidligt op, lavet havregryn til min datter, gået en tur i parken, på legepladsen eller gået ned for at træne, siger han.
Sprut, stoffer og damer
Er du træt af, at der altid er så meget fokus på det hurtige liv med sprut, stoffer og damer, når man taler om dig og dit liv i hiphoppen?
- Ja, det er røvsygt at høre på. Også fordi det i nogle medier har gjort Jokeren til noget, Jokeren ikke er. Man skal ikke være blind for, at det pressen skriver, det er med til at farve den opfattelse, folk har af mig. Hvis folk bruger det billede, visse dele af pressen tegner af mig, som deres eneste informationskilde, så vil deres billede af mig være forvrænget.
Men jeg er glad for, at du spørger, for jeg sætter pris på muligheden for at sige, at det ikke kun er sådan. Jeg ville jo ikke være blevet 39 år, hvis alt, hvad der har været skrevet om mig, passede. Jeg sætter mere pris på livskvalitet og livsglæde - også forstået som en nydelse af forskellige ting. Kaffe og cigaretter for eksempel - og solskin, siger han efterfulgt et karakteristisk, lumsk Jokeren-grin (eller var det Jesper Dahl?), inden han tager endnu et hiv af den Kings-cigaret, der danser mellem hans fingre.
Men det er vel også en opfattelse, du selv har været med til at skabe?
- Ja, men rap er et kunstnerisk udtryk. Men det bliver meget taget for pålydende. Det er sjovt, at vi som musikere er en kunstart, hvor vi forventes, at vi skal være det, vi synger. Jeg siger ikke, at det, jeg rapper om er løgn og latin, men jeg siger bare, at det er ligesom skære den festlige del af lagkagen ud. Der er også rigtig meget rugbrød. Forestil dig, at man sagde til Michael Kvium, du maler sådan nogle underlige, forkrampede mænd, sådan må du også selv være. Jeg har mødt Kvium, sådan er han ikke.
Du er far til en datter på fire år. Hvad har det betydet for dig og din måde at leve dit liv på?
- Det giver en nogle andre ting at tænke på, når man bliver far. Det er jo et faktum, at der sker klimaændringer, og polerne smelter. Jeg kan heller ikke længere bare skide på det hele og råbe ’fuck verden’. Det er ikke længere alene min verden. Det er også min datters.
Du skriver i bogen om en af hovedpersonerne Chuck: ’De kunne ikke knække ham med slag eller regler, men småborgerligheden åd og fortærede ham langsomt som en boaslange, da børnefamilien lukkede sig om ham’. Er det dig selv, du skriver om?
- Nej, men det er egentlig hele bogens dilemma. Er man rock’n’roll, eller er man børnefamilie? Bogen foregår, hvor alle karakterne står ved en eller anden form for skillevej.
Men det gør du vel også?
- Jeg kan i hvert fald ane den forude. Jeg tror, at der er mange, der ikke mener, at de kan køre rock’n’roll-stilen til de dør, der begår den fejl, at de slår helt over i den anden grøft og bliver vildt for meget med parmiddage og lignende. Det bliver lidt for kvalmt til mig.
Jeg har brug for at bo i et kvarter som Vesterbro, der er en form for et skillevejskvarter. Hvis man krydser ned på den anden side af Gasværksvej, så er det stadig det vilde vesten. Mens man har Kødbyen, som er det moderne med fine gallerier og fiskerestaurant, der har Michellin-anbefaling, står der ludere og trækker lige udenfor hele vejen rundt om.
’Sengen er giftig’ udkom den 4. oktober på Politikens Forlag.
