Det var lige ved og næsten for Danmark – og nu er der sendt royale hilsner i håndboldkvindernes retning.

Kronprinsparret har været ved tasterne og lykønsket holdet med EM-sølvet oven på nederlaget til Norge.

Det oplyser Kongehuset på Instagram.

'Hatten af for det danske kvindelandshold i håndbold! Sikke en fight, holdet leveret igennem hele slutrunden.'

'Det var så ærgerligt, at det ikke rakte til en sejr over Norge i finalen her til aften.'

Kongehuset har ikke været til stede i Slovenien i forbindelse med finalen.

I stedet fulgte man med fra sofaen på Amalienborg.

'Men der skal lyde et stort tillykke med de flotte EM-sølvmedaljer,' lyder det afsluttende fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Danmark førte det meste af kampen, men i sidste ende tippede kampen til nordmændene.

Slutcifrene endte, desværre, 25-27 i norsk favør.