Et decideret lorteår.
Sådan beskriver Riza Durmisi sit 2018, da B.T. sætter den tidligere landsholdsspiller stævne i forbindelse med artikelserien B.T. Backstage.
Venstrebacken er på en kort vinterferie i Danmark, mens Serie A holder stille, og herfra ser han frem til træde ind i et nyt år, der gerne skal byde på mere spilletid og ikke mindst færre skader.
Det forgange år var nemlig præget af for meget tid på bænken i både Betis og Lazio, og det betød ikke mindst et glippet VM. Selv om Durmisi gjorde alt for komme til Rusland. Og mere til.
Han fortæller for første gang om et (mis)brug af det smertelindrende præparat binyrebarkhormon samt smertestillende piller for at få bugt med skader og komme med blandt Åge Hareides 23 udtagne spillere.
»2018 er det værste fodboldår, ud over at jeg kom i Europa med Betis, scorede mod ærkerivalerne fra Sevilla og skiftede til Lazio,« indleder Riza Durmisi og fortsætter:
»Min nedtur med skaderne var der allerede, da jeg skiftede til Betis. Dengang var det bare ikke lige så slemt. I 2018 blev det dog forværret i en sådan grad, at jeg måtte sidde over i flere kampe, og derefter blev jeg bænket og ikke udtaget til VM.«
»Jeg skiftede så til Lazio og har spillet nogle kampe, men stadig ikke nok. Der har så også været den nye skade med min albue, så det har været et decideret lorteår.«
Er der ikke meget af det, der også er din egen skyld?
»Det hele er min skyld. Der er ikke så meget dér. Vi kan godt lægge kortene på bordet. Jeg har spillet med en baglårsskade i alt for lang tid. Siden tiden i Brøndby. Det ved fysioterapeuterne i Betis, det ved lægerne i Betis, og det ved det danske landshold. Alle ved det.«
»Åge Hareide ved også, at jeg trods alle mine skader har gjort alt for at stå til rådighed for ham. Ude mod Polen (oktober 2016, red.) sprøjtede jeg mig selv i knæet med smertestillende for at spille kampen. Tre dage efter spillede jeg også hjemmekampen mod Montenegro. Igen med en sprøjte.«
»Alle på landsholdet ved, hvad jeg gjorde for at komme med til VM, og hvilke anstrengelser jeg gjorde for at komme tilbage på mit niveau.«
Har du overskredet de lægelige anbefalinger?
»Siden januar har jeg næsten før hver kamp fået en sprøjte i ballen for ikke at kunne mærke det i baglåret. Jeg føler, jeg virkelig har gjort alt for at komme til det punkt, hvor man seriøst kan argumentere for, at man vil gøre hvad som helst for hinanden og holde den loyalitet, der bliver snakket om.«
»Jeg kan huske, at jeg allerede efter min første kamp ude mod Sevilla (20. september 2016, red.) faldt om foran mit hus, og heldigvis var min far dér. Jeg fik at vide, at jeg havde taget for mange sprøjter og smertestillende piller. Efterfølgende var jeg ude i næsten en måned for klubben (15. oktober 2016, red.), men nåede inden mit comeback for Betis at spille de to førnævnte landskampe.
»Jeg skrev til Åge, at jeg har det godt nok til, at jeg kan spille med sprøjter. I Betis havde vi dengang Gustavo Poyet som træner, og han jokede før hver træning med, at her har vi en ny spiller, der vil gå længere for at spille for landsholdet end for Betis.«
Blev det til et misbrug, og hvordan kom det så vidt?
»Det var kun før kampene, men jeg skulle have sagt stop, første gang jeg kunne mærke noget. Jeg skulle have været den kloge mand dér. Men når man er så ung, og man føler, at man har hele verden i sin hånd og kan erobre alt, så sker de her ting.«
»Når jeg ser tilbage på billeder fra mine kampe de sidste par år, er der altid tape på mit baglår, og det skulle jeg have gjort noget ved allerede dengang, hvor skaden opstod. Men så skiftede jeg til Betis og ville bevise mig selv i en ny liga. Mit første år var fantastisk, og jeg var den mest chanceskabende forsvarsspiller i La Liga som 22-årig, og jeg blev rost af trænerlegenden Vicente del Bosque i et interview med B.T., og andet år har jeg så spillet med flere smerter end nogensinde.«
»Jeg vil sige, at det minimum har hæmmet mig 20-30 procent. Det er ikke engang nogen undskyldning. Det er facts, at jeg næsten har været halvt handicappet. Man kan se, at der ikke er den rigtige eksplosion i højrebenet,« lyder det fra Riza Durmisi, der ikke var med i Lazios to sidste kampe i 2018 netop på grund af sit baglår:
»Jeg har lige været i Sevilla hos en specialist for at få fikset mit baglår en gang for alle, og det er derfor, jeg ikke var med.«
»Forhåbentlig er vi endelig ved at finde en løsning på den baglårsskade, jeg nu har løbet rundt med i to år.«
»Jeg får ikke flere sprøjter, og jeg føler, det går bedre, men nu må vi se, når jeg er oppe i fuld sprint. Det må jeg først efter en uge. Hvis det, som jeg tror, er fikset, er jeg ikke bange for at sige, at 2019 bliver mit år.«
Riza Durmisi og Lazio genoptager sæsonen 20. januar ude mod Napoli.
