Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
BT har mødt den spanske trænerlegende Vicente del Bosque til en snak om Michael Laudrup, Riza Durmisi og dansk fodbold.
En tømrer står i kø til Nordeas hæveautomat, en pensionist venter på, at Bahne åbner, en skoleklasse er på udflugt. Hverdagen går sin vante gang på gågaden en helt almindelig hverdag i marts. De aner det egentlig slet ikke, men de har fået fint besøg. En verdensmester er kommet til byen.
På Zleep Hotel i hjertet af domkirkebyen sidder han og venter. En af fodboldhistoriens måske mest succesrige trænere. Den tidligere Real Madrid-træner og spanske landstræner Vicente del Bosque befinder sig i disse dage i Roskilde.
Som et led i lanceringen af sin fodboldskole, som den lokale fodboldklub Roskilde KFUM skal huse til august, er den 66-årige verdens- og europamester i byen. Som Madrid-chef vandt han Champions League to gange, det spanske mesterskab og verdensmesterskabet for klubhold, mens han førte det spanske landshold ind i en guldæra som verdensmestre i 2010 og europamestre to år senere.
Nu er trænerkarrieren et overstået kapitel for spanieren, der nu via sin fodboldskole vil lære unge danske talenter om den spanske spillestil. Manden med det karakteristiske overskæg tager sig velvilligt tid til en snak om dansk fodbold.
»Jeg er 66 år gammel, så jeg har været med i gamet i nogle år. Når jeg ser på, hvordan dansk fodbold så ud for 30-40 år siden, har det udviklet sig meget til et landshold, der ligner fodbolden i mange andre lande. Det er jeg imponeret over. I 1990' erne og 2000' erne var det et meget stærkt og sammentømret hold med profiler som Morten Olsen, der var træner, og med så store profiler som brødrene Laudrup og senere Dennis Rommedahl på banen.«
Men på trods af det er dansk landsholdsfodbold lidt i et vakuum nu. Der er ikke den store interesse eller succes. Du var selv med i opblomstringen af spansk landsholdsfodbold. Har du et godt råd?
»Jeg tror, at dansk fodbolds problemer har meget at gøre med volumen. Der er andre, meget større lande og ligaer, så I har ikke så mange at skulle opfostre, for når der så er nogle, der er gode, så rejser de ud. Danmark går rigtig meget op i talentudvikling. I går meget op i, hvordan man udvikler de unge. Og det er hér, I skal blive ved med at øge indsatsen. De unge virker meget velforberedte, og talentudviklingen, som I har godt greb om, skal I blive ved med at dyrke. I øjeblikket er vi i 'Ronaldo og Messi-epoken'. Hvornår kommer den nye Ronaldo og den nye Messi? Det er så spørgsmålet.«
»Men hvorfor skulle han ikke kunne komme fra Danmark? Det handler om uddannelse både i skolen og i klubberne. Hvordan man er som et helt menneske. Det forstår I at sætte sammen i Danmark, så det kunne sagtens være her, at den nye, store stjerne dukker op.«
Du nåede selv at opleve en af dansk fodbolds største stjerner, Michael Laudrup, i Real Madrid i 1990' erne. I Danmark har vi i mange år sat vores lid til Michael Laudrup, først som spiller og så som træner. Er du skuffet over at se en mand med hans historik som træner i Qatar?
»Trænerverdenen og livet som træner er svært. Meget svært. Michael Laudrup har selvfølgelig haft en fantastisk karriere som spiller, og han har brugt mange år i trænergerningen efterhånden, så jeg synes, hans udvikling har været spændende. Når han har valgt at være træner i Qatar, må det være fordi, han har fundet noget, som han synes er interessant. Men det kan sagtens være, han har haft muligheder i forhold til trænerjobbet i Barcelona og Real Madrid, men meget i fodbold handler også om held og timing. Om hvor man lige er henne i tilværelsen. Måske har momentet ikke lige været der. Det hele skal passe sammen.«
Synes du, han reelt set har været god nok til at kunne bestride de topjob?
»Hvorfor ikke? Det tror jeg. Bare se på Zinedine Zidane. Han har en fortid som spiller, og han vinder det hele. Han var en fantastisk spiller, og selvom der måske ikke var mange, der havde tillid til, at han kunne blive en god cheftræner i Real Madrid, har han modbevist det.«
Når du ser dig omkring ude i fodboldlandskabet, har du så set dig lun på nogle danske fodboldspillere?
»Fodbolden er blevet så global, så når jeg ser på fodbold, tænker jeg kun på spillerne. Nationalitet fylder ikke så meget for mig. Men jeg har lagt mærke til Riza Durmisi i Real Betis. Han gør det ufatteligt godt. Men han kunne lige så godt være slovener, hvis jeg ikke havde fået at vide, han var dansker, for det går jeg ikke op i. Jeg går kun op i fodboldspillet, og dér har han virkelig imponeret mig,« griner del Bosque, der altså blåstempler den tidligere Brøndby-spillers indsats i den spanske liga.
Del Bosque har været i Real Madrid i en menneskealder, både som spiller og træner, hvor han i perioden 1999-2003 stod i spidsen for et Madrid-mandskab, der talte Zinedine Zidane, Luis Figo og Ronaldo.
Mandskabet blev et par år senere kendt som 'Galacticos', som i en periode husede danske Thomas Gravesen. Men spanieren var aldrig selv tæt på at hente en dansker til den spanske hovedstad, fortæller han.
»Jeg har været med til at hente én dansk spiller til Real Madrid. Da Flemming Povlsen var 18, hentede vi ham til klubben, hvor han spillede for andetholdet, Castilla. Men jeg havde ikke nogen i kikkerten, da jeg var cheftræner for Real Madrid, selvom I har haft mange gode spillere gennem tiden.«
Og det kommer han næppe til at have i fremtiden. Del Bosque har nemlig absolut ingen ambitioner om at blive træner igen. Hverken for klubhold eller landshold, efter han stoppede som spansk landstræner som følge af EM-fiaskoen i Frankrig sidste sommer, hvor Spanien blev slået ud af Kroatien.
»Finito,« griner han og fortsætter:
»Jeg har været 36 år i Real Madrid. 36 år! Og så var jeg spansk landstræner i otte år. Nu bliver man nødt til at sige, at det var det. Jeg føler mig utroligt heldig. Når man som dreng spiller fodbold, som jeg også gjorde, er alting en drøm. Bare det at tænke på at spille for Real Madrid var en drøm. At være træner for Real Madrid var en drøm. At være spansk landstræner var en drøm.«
»Kigger jeg tilbage på, hvad jeg har opnået, er jeg europæisk mester med Real Madrid, jeg har vundet verdensmesterskabet for klubhold, jeg har vundet verdensmesterskabet med landsholdet og europamesterskabet med landsholdet. Jeg tror simpelthen, at det er umuligt at gentage og opnå det, vi gjorde som klubhold og landshold. Ingen kommer til at blive så privilegeret og heldig igen,« slutter del Bosque.«
