Når man kan snuppe en offentlig tilgængelig fodboldbane ved at indhegne den og gøre den til sin egen.
Få at vide, at det må man ikke. Lade være med at gøre, som man har fået besked på – og alligevel ende med at få medhold i retten, fordi man ikke har 'forstået' beskederne fra myndighederne.
Ja, så er der i sandhed noget galt.
Ikke desto mindre er det i store træk forløbet omkring den boldbane, som offentligheden altså ifølge lokalplanen skal have mulighed for at benytte.
Men som den nu lukkede muslimske friskole Roser Skolen for år tilbage har indlemmet i skolens indhegnede område.
At skolen nu er frifundet og efter alt at dømme får lov til 'beholde' boldbanen – eller i hvert fald det næsten to meter høje hegn omkring den – er helt ærligt svært at begribe.
Det er historien om elendigt sagsforberedende arbejde og måske også om en særlig evne til at spille dum.
»Problemet er, at sigtelsen i det her tilfælde ikke er blevet leveret korrekt.«
»Den sigtede kan ikke huske at være blevet sigtet og har heller ikke haft et stort nok danskkundskab til at forstå sigtelsen,« forklarer anklager Klaus Holten Kristensen til B.T. efter frifindelsen og tilføjer:
»Retten når derfor ikke engang at tage stilling til, om der reelt er blevet begået noget ulovligt, for det gav simpelthen bare ikke mening.«
Om det giver mening eller ej rent juridisk, er én ting.
Noget helt andet er, om det giver mening for almindelige retskafne mennesker, som normalt efterlever både lokalplaner og påbud fra kommunen, at en sag som denne ender i absolut ingenting.
Netop her opstår der for alvor problemer.
For uanset om det er kommune, politi eller anklagemyndighed, der har fejlet, så er det decideret uholdbart, at vi som retssamfund ikke effektivt kan finde ud af at sætte en stopper for en adfærd som denne.
Forløbet efterlader et indtryk af, at hvis man bare spiller dum, så får man sin vilje – og sådan bør det aldrig være i et samfund som vores, for det underminerer den kontrakt, vi har med hinanden.
Selvfølgelig må vi respektere, hvis kvaliteten af efterforskningen eller det sagsforberedende arbejde har været så ringe, at de anklagede med rimelighed har kunnet argumentere for frifindelse.
Men – helt ærligt.
Det er faktisk svært ikke at føle sig en lille smule til grin.
Der bør strammes op flere steder, lader det til:
Få nu styr på forkyndelser og tidsfrister, så vi aldrig nogensinde skal se en gentagelse af det her pinlige forløb.
Der er nemlig langt mere på spil end en skaldet indhegning. Det handler om retsfølelse, det handler om at værne om samfundskontrakten.
– og til skolen: Få så fjernet det hegn!
At hegnet stadig står, forstærker i den grad indtrykket af et lukket miljø med et mere end anstrengt forhold til danske skoletraditioner, normer og værdier.
Ja, indhegningen står nærmest som et symbol på skolens disrespekt over for omverdenen.
– og værre endnu så efterlader det helt almindelige legeglade børn i nabolaget, som gerne vil ind for at sparke på mål på den fodboldbane, som de rettelig har al mulig lov til benytte, med en følelse af at gøre noget 'forbudt'.
Det er simpelthen urimeligt.
– og nej, det er ikke nok at lade lågen stå åben.
