Gallatøjet stod helt skarpt hos den dobbelt Tour de France-vinder Jonas Vingegaard og hans kone Trine, da de ankom til middag på Christiansborg for at markere statsbesøget fra Spanien.

»Det er en kæmpe ære for os, og vi har set utroligt meget frem til det, vi synes det er så stort, og vi er kæmpe fans af Kongehuset, « lød det præcist. 

Og det var da også et helt skarpt svar som cykelrytteren kom med til B.T., da snakken faldt på han og familiens planer om bopæl i Spanien. 

Har I tænkt jer af flytte til Spanien? 

»Nej, vi kommer ikke til at flytte til Spanien.«

Trine kunne så supplere sin mand med, at parret stadig kommer til at opholde sig meget i Spanien for at være tilstede ved træningslejre. 

»Ja, det fortsætter vi med,« gav Jonas Vingegaard ret i. 

Parret var flot klædt på til Gallataffel på Christiansborg. 
Parret var flot klædt på til Gallataffel på Christiansborg.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Parret har tidligere udtalt, at de leder efter en fast base, fordi deres datter Frida ikke trives så godt med at rejse meget rundt. 

Lige nu bor de dog stadig i Glyngøre, og det bliver i hvert fald ikke Spanien, der ender med at blive den faste base. 

Du kan se højdepunkter fra det spanske statsbesøg i Danmark øverst i videoen.