Det colombianske cykelhold Manzana Postobon lukker ned med øjeblikkelig virkning.

Det sker, efter at to af holdets ryttere er blevet suspenderet for positive dopingprøver i den seneste tid.

Det meddeler holdet, der har prokontinental status, i en pressemeddelelse.

»Efter de uheldige hændelser, der blev præsenteret i de seneste uger, hvor der var tale om atleter, der tilhører vores professionelle cykelhold, har vi besluttet ikke at fortsætte med det professionelle cykelhold.«

Dopingskandalen har fået selskabet bag holdet, Corporación Pedaleamos por Colombia, til at trække sig, og samtidig har holdets sponsor, Postobon, også trukket sin støtte tilbage.

»Fra dags dato deltager holdet ikke i de konkurrencer, der ellers var planlagt i den nationale og internationale kalender,« står der i meddelelsen fra holdet.

I april blev Manzana Postobóns Wilmar Andres Paredes Zapata testet positiv for epo. Og tidligere på ugen kom det frem, at Juan José Amador Castano var blevet testet positiv for testosteron.

Manzana Postobon har eksisteret siden 2007