Højden på et lille udhus i en københavnsk villahave er blevet centrum for en bitter strid mellem Københavns Kommune og en husejer i København.
Det er 45-årige Martin Kjærgaard, der har udhuset stående i sin have.
Udhuset er lavet i bindingsværk og står som en længe til et gammelt hønsehus fra 1928. Nu kræver embedsmænd i Københavns Kommune, at taget og et stykke af bygningen fjernes, fordi udhuset er 65 centimeter for højt.
»Det vil ødelægge udhuset, og skal det genskabes i en lavere højde, vil det koste os 200.000 kroner. Det er vi ikke klar til bruge på et udhus, der bruges som redskabsskur,« siger Martin Kjærgaard, der bor i villaen med sin kone, to børn og en lille cockerspaniel.
Den nye sag kommer, efter at B.T. har skrevet om Andreas Søndergaard og hans drivhus, som Københavns Kommune kræver fjernet på grund af en mere end 100 år gammel villaservitut. Martin Kjærgaard er nabo til Andreas Søndergaard.
Sagen om udhuset begynder i 2021. Her køber Martin Kjærgaard og hans kone, Lea, deres drømmehus, der ligger på vejen Trekløvervej i det københavnske nordvestkvarter.
De falder for det charmerende, bevaringsværdige hus. Også haven er særlig, fordi der i skellet står et fem meter højt hønsehus fra 1928 lavet i bindingsværksstil. Normalt må bygninger i skel ikke være højere end 2,5 meter, men da hønsehuset har stået der siden 1928, er det fuldt lovligt. Hønsehuset bruges som garage.
Hønsehuset har også et udhus lavet som en slags længe og bygget i fuldstændig samme stil som det oprindelige hønsehus.
Da parret køber huset, ved de godt, at udhuset tilknyttet hønsehuset ikke er godkendt af kommunen. Derudover er de også bekendte med, at to overdækninger til blandt andet brænde og et gammelt drivhus også er bygget uden byggetilladelse.
Derfor går familien i dialog med Københavns Kommune for at få orden på sagerne. Reglerne er sådan, at der udover selve villaen kun må være 12 længdemeter småbyggeri i skel. Familien har med udhuset, drivhuset og de to overdækninger samlet 25 meter småbyggeri i skel. Derfor er de klar til at fjerne de to overdækninger for at overholde 12 metersreglen.
Dialogen går dog hurtigt i hårdknude. Kommunens embedsmænd begynder at interessere sig for udhuset, der – modsat det oprindelige hønsehus – er bygget på et senere tidspunkt. Formentlig i 2003, vurderer kommunen på baggrund af blandt andet satellitbilleder. Familien mener dog, at det er langt tidligere.
Martin Kjærgaard mener, at de bliver straffet for at henvende sig til kommunen.
I Københavns Kommune er det nemlig sådan, at kommunen kun kræver lovliggørelse af småbyggerier, hvis de bliver opmærksomme på det ulovlige byggeri – enten via en anmeldelse eller ved, at husejeren selv henvender sig i forbindelse med eksempelvis en ansøgning om at bygge til. Eller hvis borgeren selv henvender sig for at få ren samvittighed.
»Hvis jeg ser tilbage, så havde det været nemmere bare at lade som ingenting. Man bliver straffet for at forsøge at gøre det rigtige og kontakte kommunen,« siger Martin Kjærgaard.
Henvendelsen til kommunen betød, at Teknik- og Miljøforvaltningen blev opmærksom på de udvendige mål på det tilbyggede udhus. Det ligger i skel og må maksimalt må være 2,5 meter højt. Med sine 3,15 centimeter er det altså 65 centimeter for højt.
Parret mener, at udhuset er fint integreret i det oprindelige hønsehus fra 1928. Naboerne har også skrevet under på, at udhuset ikke generer dem. Men kommunen holder fast i, at der skal barberes 65 centimeter af udhuset.
»Hønsehuset var en af årsagerne til, at vi købte huset, og det passer ind i det oprindelige hønsehus, som er fuldt lovligt, og som også står i skel,« siger Martin Kjærgaard.
Men I har jo købt huset velvidende, at der var ulovlige byggerier på grunden. Er det ikke ok, at kommunen håndhæver reglerne?
»Vi ser sådan på det, at det er en integreret del af det gamle hønsehus, som er bygget for lang tid siden. Vi havde tiltro til, at kommunen ikke ville pille ved bygninger, der har stået så lang tid. Men der har vi nok været naive,« siger Martin Kjærgaard.
Kommunen har pt. sat sagen i bero, fordi forvaltningen afventer resultatet af en civil retssag, som Martin Kjærgaard og hans hustru kører mod sælgeren af ejendommen.
I et svar til B.T. skriver Teknik- og Miljøforvaltningen, at »de som myndighed er forpligtede til at sikre, at byggeloven bliver overholdt, og at det i nogle tilfælde kan munde ud i fysisk lovliggørelse«.
Kommunen understreger også, at det er den »til enhver tid gældende ejer, der skal sikre, at bygningerne er lovlige«. Kommunen skriver også, at »udhusets højde og placering gør, at forvaltningen ikke kan give byggetilladelse til bibeholdelse af bebyggelsen«.
»Tilbygningen er opført i strid med de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet, som bl.a. fastlægger, at såfremt sekundær bebyggelse placeres i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,5 m, må den samlede længde mod skel højst være 12 m samt at bygningshøjden ikke må overstige 2,5 m. Efter reglerne skal bebyggelserne derfor behandles efter nugældende bygningsreglement i sin helhed,« lyder det i svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
