Et uheld i morgentrafikken giver massive trafikale problemer på E45 Østjyske Motorvej.

Netop nu er køen ti kilometer lang.

Det skriver DR P4 Trafik Syddanmark om uheldet, som skete i retning mod Aarhus mellem frakørslerne Horsens N og Ejer Bavnehøj.

En overgang var kun et spor farbart, og selvom oprydningsarbejdet netop er overstået, er der stadig meget kø, som skal afvikles.

Ifølge Vejdirektoratet må bilisterne forvente mellem 30 og 60 minutters forlænget rejsetid.

Normal trafik forventes først efter myldretiden.

B.T. følger trafiksituationen hele morgenen...