For især københavnerne er sommeren lig med havnebad, soundbokse og ikke mindst færdigblandede cocktails under den årligt tilbagevendende gadefest Distortion.

Men for skuespilleren Alex Høgh Andersen kan man ikke sige gadefest - uden også at sige akut diarré.

Under Distortion på Vesterbro i København i 2016 (eller 2017, det kan han ikke helt huske, red.) stod Vikings-stjernen, mens han var på toppen af sin karriere, i lidt af en lortesituation.

Det fortæller han selv i podcasten '1000 Regrets' fra Beam Audio.

Efter timers druk i menneskehavet på Vesterbro, bliver skuespilleren sulten, og spiser derfor en toast, som han køber i en bar på gaden.

»Den toast rammer hurtigt. Lad mig sige det sådan. Der går et kvarter, og så er den helt gal. Den er helt gal,« fortæller han i podcasten, der beværtes af influencer Emilie Lilja og tidligere tv-vært Jasper Ritz.

Jagten på et toilet sætter derfor ind for skuespilleren, men køerne til de til lejligheden opstillede toiletter er for lange, han sveder over hele kroppen og blodet er ved at forlade hovedet.

»For enden af toiletcontainerne er der en lille trappe op til en dør, og et afdækket lokale. I min panik sprinter jeg op ad trappen og ser, at der er seks pissoirer, og at man kan låse døren,« fortæller Alex Høgh Andersen og fortsætter:

»Jeg tager en beslutning og låser døren. Og så tager jeg bukserne af og skider i pissoiret.«

Men her stopper det ikke.

For som skuespilleren selv forklarer det, så skal man altid lave 'nummer et', når man laver nummer to. Da han forlader toilettet binder han en hættetrøje om livet for at dække sine bukser til.

»Man kan godt se, at jeg har tisset i bukserne – både foran og bagi,« siger han og fortsætter:

»Og jeg er jo en lille verdensstjerne på det tidspunkt (på grund af sin rolle i serien Vikings, red.) – det er ikke en særlig fed situation.«

Efter optrinet skyndte skuespilleren sig hjem i bad og tilbage til festlighederne.

»Jeg tror endda jeg scorede den aften,« afslutter han.

Alex Høgh Andersen er for tiden aktuel i Viaplay-serien 'Kald mig far'.