En person på 41 år mistede mandag eftermiddag livet, da han fik skovlen fra en gravko i hovedet under byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.

Både ambulance og redningshelikopter blev straks sendt til stedet, men hans liv stod ikke til at redde, skriver FemernReport

Her bekræfter den administrerende direktør i Femern A/S, at de afventer resultaterne af de yderligere undersøgelser fra dødsulykken.

Det var under arbejdet med at udgrave en drænbrønd på den tyske side af byggeriet, ulykken skete, skriver nordsleschwiger.dk

Mediet skriver også, at det tyske politi nu oplyser, at en præst vil tage sig af bygningsarbejderne.