Mette Thiesen, Nye Borgerlige, anfører den 3. marts, at 2 ud af 10 somaliske kvinder er i beskæftigelse. Eller 20 somaliske kvinder ud af 100. Men det er ikke tilfældet.

Det står værre til. Hele 94% af somaliske kvinder i aldersgruppen 30-59 år er nemlig i offentlig forsørgelse (i følge Damarks Statistik). Tallet er således ikke 20, men kun 6 ud af 100, der er i beskæftigelse i den nævnte aldersgruppe.

Men hvorom alting er, følger tallene for andre ikke vestlige kvinder (i tilsvarende aldersgruppe og begrænset til en række oprindelseslande i Mellemøsten og Afrika) desværre samme negative mønster. Det vil sige lav erhvervsfrekvens og heraf en foruroligende høj andel i offentlig forsørgelse. En bekymrende udvikling, der har kunnet iagttages over en længere årrække.

Det er tankevækkende, at der har været Venstre-ledede regeringer med støtte af Dansk Folkeparti i 77% af tiden siden folketingsvalget i 2001. Der er jo tale om et gigantisk politisk svigt. Og der er i den grad brug for en revitalisering af de blå partier.