En sjov eller måske grov spøg mødte Erik Schmelck, da han vendte hjem til sin lejlighed med kæresten efter en tre ugers lang ferie i USA.

Den 34-årige mand fra Oslo havde glædet sig til at komme hjem og slappe af, da parret havde været undervejs i et døgn. Inden han tog afsted, havde han givet nøglerne til lejligheden til en kammerat, som skulle holde øje med posten.

Han bar bagagen de seks etager op og åbnede døren.

Her mødte ham et syn, han aldrig vil glemme, og han har delt billederne af lejligheden på Facebook, skriver norske TV2.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Privat/Facebook
Foto: Privat/Facebook
Vis mere

Gulvet var dækket af 3.200 plastikkopper fyldt med vand. Og hundredvis af balloner var pustet op og placeret i badeværelset. Og ikke nok med det så var hans fjernsyn dækket med tape, bestikket lå i sengen, og sofaen var dækket af toiletpapir.

»Lejligheden var ryddet og ren, da jeg tog afsted. Det er skønt at komme hjem til en ren lejlighed, men jeg havde ikke forventet dette,« siger han til mediet.

I dagene op til hans hjemkomst, havde vennerne ellers sendt Erik hentydninger til, hvad der ventede ham.

»Jeg burde have forudset det, for de skrev beskeder om, hvor vigtigt det er at drikke meget vand under lange flyrejser.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Privat
Foto: Privat
Vis mere

Vennerne havde brugt et helt døgn på at dække stuegulvet med vand. Men det er måske ikke så synd for den rejselystne nordmand, som man måske lige umiddelbart tænker.

For han og hans venner har før udsat hinanden for grove såkaldte practical jokes. For eksempel har selvsamme Erik dækket sin vens bil til med post it-sedler.

»Jeg fortjente dette. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Foto: Privat
Foto: Privat
Vis mere

Vennerne kom dog tilbage for at hjælpe Erik med at rydde op i lejligheden. Men på trods af hjælpen, så skal de frygte en hævn.

»Om det bliver om en dag, to uger eller om tre år, er der ingen, der ved, men jeg skal nok komme igen.«

Foto: Privat/Facebook
Foto: Privat/Facebook
Vis mere