I en alder af 40 år skal Nicole Kidman være blevet gravid med gemalen Keith Urban.

Den britiske frokostavis Daily Mail skriver, at skuespillerinden venter parrets første barn og overbragte familien Down Under den glædelige nyhed i juleferien.

Kidman har skruet ned for arbejdstempoet i 2008 og hun har ved flere lejligheder fortalt, at hun drømmer om at stifte familie med den australske countrysanger.

Hvis avisens historie holder stik, bliver det Kidmans første biologiske barn. I ægteskabet med Tom Cruise adopterede hun datteren Isabella og sønnen Conor, som nu er henholdsvis 14 og 12 år.

Skuespillerinden har selv afsløret, at hun har været gravid to gange. Det første svangerskab endte med en spontan abort, det andet sad uden for livmoderen. Cruise var faderen i begge tilfælde.