Forholdet mellem Katie Holmes og Victoria Beckham har tilsyneladende taget et dyk. Skuespillerinden - og bedre halvdel til Tom Cruise - er træt af Spice Girl’en, skriver New Weekly.

Den 27-årige Katie Holmes og 33-årige Victoria Beckham var nærmest at betragte som slyngveninder. Men det var nu før Victoria og David Beckham kom til Los Angeles.

Det skulle ifølge bladet være Victorias ivrige higen efter at blive ”superstjerne” som Holmes ikke kan klare.

Familien Beckhams købte en ejendom tæt ved Katie og Tom Cruises lejede bolig, men nu har skuespiller-parret ifølge flere kilder opsagt kontrakten – og skulle for nogle måneder siden have købt en grund af Rob Lowe og hans kone Sheryl i Montecito.

Officielt fordi huset er nedslidt og gammelt – ligesom møblerne nærmest burde sendes til ophugning. Men uofficielt vil man gerne ”lidt på afstand” af Beckhams – og altså ikke mindst på afstand af Victoria.