Det nye afsnit i serien om Den Lyserøde Panter har snart premiere i Danmark. Og du kan godt glæde dig.

B.T. har nemlig overværet premieren i USA. Og imod alle odds og ligeså meget sund fornuft er filmen et pletskud.

I modsætning til serien var den originale Politiinspektør Jacques Clouseau, Peter Sellers som vi ved ikke udødelig. Derfor har amerikanske Steve Martin overtaget rollen og den krøllede trenchcoat.

Kevin Klein er inspektørens nye chef Charles Dreyfus. Clouseaus klodsede politikollega spilles af den franske karakterskuespiller Jean Reno.

Og måske bedst af dem alle dukker selveste Foxxy Cleopatra (Beyoncé Knowles) op som én af de hovedmistænkte i tyveriet af Den Lyserøde Panter-diamanten.

En gammel fan som undertegnede ville have svoret, at det var umuligt.

Men 26 år efter Peter Sellers' død har Den Lyserøde Panter fået nyt liv. Og hvis du ikke tror på mig, så læs blot de begejstrede amerikanske anmeldelser.

hoeg@bt.dk