For nemmere at kunne begå sig over for udlændinge, vælger mange kinesere et engelsk navn. Kreativiteten er stor, og de sprogkulturelle faldgruber dybe. Det er blevet en god forretning for en amerikansk kvinde i Shanghai.
Myg, alge, februar og lilla grapefrugt. Man skal meget langt ned ad listen over de mest populære navne i Danmark for at støde på lignende navne. I Kina findes de derimod – og der findes også dem, der er værre. Dog ikke på dansk, men på engelsk.
Mange kinesere finder det ganske naturligt at supplere deres kinesiske navn med et engelsk for at gøre tingene nemmere for udenlandske kolleger eller bekendte, der har svært ved at finde rundt i udtale og toner på mandarin. Men deres valg er langtfra altid logisk og ender til tider som en kilde til morskab og krummede tæer. Manglende engelskkundskaber er en faktor, mens inspirationen til navnevalget kan virke tilfældig.
Det kan være en yndlingsspise eller en figur i et computerspil. Nogle kvinder går efter noget sødt og feminint og vælger derfor Candy, Lolly eller Sugar. Navne der nok ellers ses mest i den erotiske filmgenre. Creamy og Swallow er ikke bedre – og et »Hej, jeg hedder Pussy« vil helt sikkert komme bag på de fleste engelsktalende personer, som både kan få associationer til kattekillinger og et engelsk slangord for kvinders ædlere dele.
Hos det modsatte køn er sportsstjerner en ofte benyttet valgmulighed. For amerikanske Lindsay Jernigan var historien om en kinesisk navnebror til den brasilianske fodboldspiller Kaka med til at forme en forretningside. Kaka havde søgt et job hos en af hendes venner, men kom ikke i nærheden af stillingen, fordi vennen fandt navnet useriøst. Lindsay Jernigan tænkte, at mange andre kinesere måtte befinde sig i samme situation og grundlagde derfor firmaet BestEnglishName.com. På virksomhedens hjemmeside kan brugerne læse om baggrunden for og brugen af nogle af de mest almindelige engelske navne. Det har over 150.000 indtil videre gjort.
Et par tusinde har derudover taget en simpel personlighedstest og betalt omkring 15 kr. for at få fem forslag til passende navne. Testen spørger bl.a. ind til karriereplaner, yndlingsfarve, stjernetegn og længde på det ønskede navn. Andre vælger en mere grundig og dyr variant, der inkluderer personlig rådgivning.
Hellere »Le Si« end »Lashi«
»Jeg forstår egentlig godt forvirringen. Engelske navne er svære at forstå. Det er svært at forklare, hvorfor nogle ord er navne og andre ikke er,« siger Lindsay Jernigan.
»Hvorfor kan man for eksempel godt hedde April, men ikke February?«
I Kina er der derimod færre regler for, hvad man kan og ikke kan, når det kommer til navngivning. I princippet er alle 80.000 tegn i spil. Nogle er selvfølgelig mere populære end andre, men ved at sammensætte et par tegn og vælge blandt de mindre brugte, kan kinesiske forældre give deres børn ganske unikke navne. Typisk vælger de efter tegnenes mening og lyd. Det er ikke på samme måde tilfældet i Europa og USA. Her kan mange navne føres tilbage til biblen eller en mytologisk kontekst, men de fleste vil sikkert mene, at et navn er et navn.
Vand, træ, ild, jord og metal
Meningen er også vigtig for mange af de kunder, der henvender sig hos Lindsay Jernigan. De kan for eksempel finde på at bede om et engelsk navn, der tager højde for traditionelle koncepter som balancen mellem de fem elementer vand, træ, ild, jord og metal.
»Vi løber tit ind i den udfordring, at engelske navne ikke har en mening på samme måde som kinesiske. Nogle kunder beder måske om et vandelement i deres engelske navn for at opveje ildelementet i deres kinesiske. Først tænkte jeg, at det var umuligt, men det er det faktisk ikke. Tag for eksempel navnet Brooke, der lyder som det engelske ord for bæk. Men i det tilfælde gør vi meget ud af at forklare kunden, at vi her overfører kinesisk kultur, og at det normalt ikke er sådan man tænker i udlandet,« fortæller Lindsay Jernigan.
Brugen af engelske navne har længe været normalt i Hongkong, hvor engelsk er det officielle sprog sammen med kantonesisk. Men først i løbet af de seneste årtier har fænomenet grebet om sig på fastlandet. Mange får allerede et navn, når de begynder at have engelskundervisning i skolen. I dag er brugen så udbredt, at man selv som udlænding kan blive spurgt, hvad ens engelske navn er.
Så kan man forklare, at sådan gør vi ikke i Danmark. Og så alligevel. For som fastboende udlænding i Kina er det faktisk normalt at vælge sig et kinesisk navn. Så navnelegen går begge veje. Det gør pinlighederne også. I undertegnedes vennekreds er der både en Prins og en Kong Blåtand.
For mig faldt valget på Le Si, der lyder lidt som Lasse og har en positiv mening i retning af »glad tanke«. Det kan være meget praktisk – ikke mindst når ens danske navn minder om det kinesiske verbum lashi, der betyder at forrette sin nødtørft.
