Sådan flygtede kaptajnen med kun otte passagerer på færgen MS Thorbjørn.
Anders Breivik var nervøs, da han 22 juli klokken 16.40 parkerede sin lejede bil ved færgelejet på landsiden af Tyrildfjorden. Han var nervøs for, at vagterne ville gennemskue hans hjemmelavede emblemer og falske politiskilt, og han var parat til at skyde for at dræbe.
Det har han tidligere fortalt under terrorsagen, der lige nu bliver afviklet i Oslo.
Men i dag er det kommet frem, at han uden problemer narrede de voksne, der sejlede ham over til Utøya.
- Jeg studsede lidt over den grå varebil, men jeg tænkte, at alle almindelige politibiler var i brug i Oslo. Han virkede vældig rolig, men præget af situationen i Oslo. Jeg lagde også mærke til, at han havde en pistol fæstnet til låret, sagde den 22-årige vagtmand Simen Brænden Mortensen, der havde den første kontakt med Breivik ved færgelejet, ifølge norske medier fra vidneskranken i Tingretten
Han tilkaldte Jon Olsen, der var kaptajn på færgen MS Thorbjørn, som havde lagt til ved Utøya.
Jon Olsen tænkte ikke særligt over det, da han sejlede færgen over for at hente politimanden. Han havde fået oplyst, at manden kom for at sikre de unge efter terrorangrebet i Oslo.
- Jeg husker ikke, hvad der blev sagt. Jeg ser, der kommer en politimand gående fra en bil. Jeg stiger i land og går over til ham. Han henter en stor kasse i bilen. Den var tung, og den sank ned i jorden, det lagde jeg mærke til. Han sagde, at det var bomberydningsudstyr, siger Jon Olsen ifølge Dagbladet i vidneskranken torsdag.
LÆS
Breivik havde også en riffel med, og han bliver bedt om at dække den til. Så de unge på Utøya ikke bliver nervøse.
- Vi når øen og lægger til. Jeg går over dækket og spørger ham, om vi skal køre hans kasse op til huset. Jeg kan se vagtmanden Trond Berntsen, jeg tror, det er i spejlet på bilen. Han giver hånd til Breivik. Jeg kører rundt om huset og parkerer, siger Jon Olsen ifølge VG.
Ser skuddet falde
Så begynder mareridtet på øen. Vagtmanden har stillet Breivik et kontrolspørgsmål, og morderen trækker sit våben for første gang.
- Da jeg runder hjørnet af huset, hører jeg et smæld. Jeg ser, at han skyder Trond Berntsen, og at han falder. Jeg er ikke i stand til at huske, at han skyder Monica, men jeg tror det. Jeg husker ikke, om han skød hende først. Uanset, hvor meget, jeg prøver at tænke på det, er det fortrængt, fortæller Jon Olsen.
- Jeg tænker på min datter, der også er på øen. Men det er umuligt at regne ud, hvor hun er. Jeg tænkte, at jeg skulle evakuere de unge, men det var umuligt at få i stand, siger Jon Olsen ifølge Dagbladet.
LÆS
Ifølge norske medier viser Breivik slet ingen følelser, mens Jon Olsen fortæller om øjeblikket, hvor hans samlever blev dræbt. Han kigger blot på ham.
- Jeg vender mig om og begynder at løbe. Jeg venter hele tiden på at få et skud i ryggen. Jeg tænker, at der helt sikkert kommer en gidselsituation. Det har Monica og jeg talt om tidligere, at Utøya er perfekt for det, siger Jon Olsen.
Kaos og flugt
Alt er kaos, og skippen forsøger at advare dem, som han møder. Men han husker ikke hvem. Han flygter mod syd og tilbage over stranden, han vil nå færgen og håber ikke, at han møder morderen på vejen.
- Jeg tager telefonen og ringer 113. Siger, hvem jeg er, hvad der sker, og at de kan ringe. Jeg løber til båden og ser, at matrosen er der. Han kaster fortøjningen. Det er en del folk på båden, og der kommer nogen lige bag mig. Jeg tror, at Eskil Pedersen kom i det øjeblik, men jeg er ikke sikker, siger Jon Olsen ifølge VG.
LÆS
- Kan du huske, at du sejlede båden fra Utøya?, spørger anklager Inga Bejer Engh ifølge Dagbladet.
- Nej, jeg husker det ikke. Jeg er fuld af angst, frygt og panik, siger Jon Olsen.
Han er den eneste, der kan sejle den gamle færge, og alle er skræmte. Mens de dukker sig bag ræling og styrehus, sejler Jon Olsen ud i fjorden. Færgen har plads til over 50 - men de er kun ni ombord.
Breivik bliver på øen, hvor han i løbet af 80 minutter dræber 69. Jon Olsens datter er en af dem, der overlever.
Se temasiden om terrorsagen HER
