Titusindvis protesterede lørdag mod den varslede indskrænkning af internetbrugeres rettigheder.
Lørdag bød på omfattende protester i Europas storbyer.
25.000 mennesker gik på gaden i Berlin. 16.000 i München. 4000 i Sofia. Derudover meldes der om demonstrationer, der trodser frost og kulde i Warzawa, Prag, Slovakiet, Bukarest, Vilnius, Kroatien, Paris, Bruxelles og Dublin. Alt sammen på grund af ACTA.Det er forkortelsen for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Den internationale aftale, der har til formål at forstærke de juridiske værktøjer til intellektuel ophavsret. Kort sagt, vil den bekæmpe piratvirksomhed på nettet, hvor musik og film bliver distribueret uden om rettighedshaverne.
Men aftalen har ikke fået lov at passere i stilhed. Demonstranterne mener, at aftalen vil begrænse deres virtuelle frihed til gratis at downloade film og musik - samtidig med at den vil fremme overvågning på internettet.
Flere har sammenlignet tiltaget med Big Brother-samfundet, som især kommunistiske regimer i Østeuropa har iværksat.
- Det er ikke acceptabelt at ofre frihedsrettigheder til fordel for ophavsret, udtaler Thomas Pfeiffer til Focus Magazine ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han er leder af De Grønnes Parti i München, hvor der også var omfattende demonstrationer.
Regeringer fra otte lande inklusive Japan og USA har underskrevet aftalen i oktober. Deres underskrifter blev hyldet som et vigtigt skridt mod at få ACTA endeligt på plads.
Ud over indskrænkningerne af internetbrugeres frihed, er processen bag aftalen også været kritiseret for at være blevet hemmeligholdt for offentligheden.
I Danmark deler aftalen de politiske vande. Til juni skal Europa-parlamentet stemme om forslaget. I København er der varslet demonstration den 25. februar.
