Arbejdsløsheden er faldet i USA. Men jobtallene er ikke så afgørende for valgkampen, som flere analytikere har ment, vurderer dansk ekspert.

USA: Fredagens amerikanske jobtal, som har været ventet med spænding, er blevet tillagt stor betydning. Og efter det amerikanske beskæftigelsesministerium har offentliggjort, at 114.000 flere amerikanere i september kunne afmelde sig som ledige, og at arbejdsløsheden dermed er faldet fra 8,1 til 7,8 procent, har der været positive takter fra Obama-lejren og fra analytikere.

Det har nemlig givet et skub til den siddende præsident frem mod 6. november, hvor han skal forsøge at blive genvalgt.

Men lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre Poulsen, vurderer, at jobtallene i dag betyder mindre i forhold til for bare et halvt år.

- Amerikanerne har vænnet sig til, at det går den rigtige vej, men langsomt. Så det er ikke mere et stort emne, hvis jobtallene skuffer en lille smule. I sidste måned så vi lidt skuffende jobtal, uden at det havde nogen negativ indvirken på Obamas meningsmålinger. Samtidig kunne vi se, at når det gjaldt spørgsmålet om, hvem der bedst kunne håndtere den amerikanske økonomi, så havde Obama faktisk indhentet det forspring, Romney havde i meningsmålingerne, siger han.

Han understreger ligeledes, at arbejdsløsheden ikke længere er tungen på vægtskålen i valgkampen, men blot er en enkelt faktor i det samlede økonomiske billede. Og det, at det er begyndt at gå den rigtige vej, har også fået betydning for den republikanske udfordrer:

- Mitt Romney har måttet lægge sin valgstrategi om en smule, fordi han har erkendt, at den høje arbejdsløshed ikke alene kan føre til en valgsejr.

Til trods for at vælgerne ikke tillægger arbejdsløsheden helt så stor betydning som tidligere, kan faldet til under otte procent have en psykologisk betydning.

- I valgkampen har tallet otte procent optrådt igen og igen, fordi Obama tidligt i sin præsidentperiode - hvilket var en stor fejl - sagde, at arbejdsløsheden med stimulus-pakken ikke ville komme over otte procent. Og så sent som for to dage siden hørte vi Romney sige i TV-debatten, at den aldrig var kommet under otte procent, så måske er en psykologisk barriere blevet nedbrudt i og med, at procentsatsen nu ryger ned under otte procent til 7,8, siger Niels Bjerre Poulsen.

Heller ikke fra bankernes analytikere vil lægge sig helt fast på, hvilken side dagens tal falder ud til, selv om det ser ud til at lysne for økonomien.

- Vores holdning på baggrund af dagens tal er fortsat, at den amerikanske økonomi stadig formår at holde sig på ret køl, men at man stadig ikke kan sige, at der er damp på alle kedler. Hvem, der i præsidentvalgskampagnen kan drage størst fordel af dagens tal, står også en lille smule uklart, men vi ser grund til at tro, at overskriften om et fald i ledighedsprocenten falder tungest i Obamas lommer, udtaler cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen.

Som forventet var der ikke entusiasme at hente hos Romney-lejren oven på beskæftigelsestallene.

- Det er ikke sådan, en rigtig økonomisk genrejsning ser ud. Vi har skabt færre arbejdspladser september end i august, og færre arbejdspladser i august end i juli, og vi har tabt over 600.000 produktionsarbejdspladser, siden præsident Obama kom til, lød det fra præsidentkandidaten.