Det halter med arbejdsforholdene på hospitalsapoteket i Aarhus. De ansatte arbejder under så stort et tidspres, at de blandt andet frygter at lave fejl i medicinblandinger til alvorligt syge patienter.
Arbejdspresset gør, at flere lider af søvnbesvær, hovedpine og tinnituslignende lyde, samtidig med at de må møde ind med hjertebanken.
Symptomer, som er tegn på, at de er i akut risiko for, at de bliver alvorligt syge med for eksempel angst, depression og hjerte-kar-sygdomme.
Det fremgår af et straksforbud, som Arbejdstilsynet har udstedt til hospitalsapoteket i Universitetsbyen i Aarhus for få uger siden, og som B.T. har fået aktindsigt i:
»Virksomheden påbydes at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Det skal I gøre straks,« skriver Arbejdstilsynet blandt andet i afgørelsen.
Arbejdspresset har nået et så højt niveau, at de ansattes arbejdsmiljørepræsentant i foråret valgte at stoppe, da hun ikke længere kunne stå inde for arbejdsmiljøet på afdelingen, fremgår det endvidere af dokumenterne.
Dette er sket, til trods for at afdelingen, allerede før påbuddet 15. juni blev givet, havde igangsat initiativer for at komme problemerne til livs blandt de 23 medarbejdere i serviceproduktionen, som påbuddet vedrører.
De laver blandt andet kliniske forsøg og står for at producere ernæringsblandinger, smerteblandinger, saltsyre og øjendråber til patienter.
Arbejdstilsynet vurderede nemlig ved tilsynsbesøget 8. juni, at de ansattes arbejde ikke er 'planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt'.
Det skyldes blandt andet en arbejdsulykke tidligere på året, hvor en medarbejder fik en kolbe med saltsyre ned over benet, idet hun var gået i gang med at udføre to opgaver på samme tid for at nå dagens arbejde. Det oplyser hospitalsapoteker og øverste chef på afdelingen Susie Vand til B.T.
Noget, som på ingen måde er meningen, da opgaverne, som medarbejderne udfører, er intensive og derfor kræver stor koncentration, fremgår det af rapporten.
Susie Vand fortæller til B.T., at hun tager Arbejdstilsynets kritik meget alvorlig. Derfor har man nu igangsat yderligere initiativer for at komme problemerne på afdelingen til livs.
»Det største tiltag, vi har lavet, det er, at vi allerede har prioriteret i opgaveporteføljen. Så vi simpelthen siger: 'Er der noget, vi kan stoppe med at lave?'«
»Og så er vi i gang med at lave en bedre produktionsplanlægning. Det vil sige, hvordan vi kan planlægge produktionen, så den bliver mere optimal, så der ikke skal for mange ind og ud af produktionen. Og så har vi også lånt noget personale fra en anden afdeling,« fortæller hun.
Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er blevet gjort noget tidligere. I rapporten oplyser de ansatte nemlig, at de har følt et stort arbejdspres siden 2020, hvor coronapandemien begyndte. Siden da er der nemlig kommet flere og flere arbejdsopgaver til.
Det har bevirket, at de ansatte konstant har følt sig bagud og haft en følelse af »at løbe efter sig selv og forsøge at indhente sig selv«, fremgår det. Derudover har de ansatte en følelse af, at der sker flere fejl end tidligere.
Dette forsvarer Susie Vand med, at ledelsen først blev opmærksom på problematikkerne i forbindelse med arbejdsulykken tidligere på året. Derfor har de først i år kunnet sætte initiativer i værk.
Men har I ikke som ledelse fejlet i forhold til at være i dialog med jeres ansatte, når I ikke har opdaget problemerne tidligere?
»Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi har fejlet, fordi vi kører jo løbende trivselsundersøgelser i alle funktioner på apoteket, og der er ikke noget, der har indikeret udfordringer på den måde, som der er beskrevet i rapporten,« siger Susie Vand.
Hun peger i stedet på, at de ændrede forhold under coronapandemien formentlig også har haft en indvirkning på medarbejderens følelse af at være presset.
»Det er ikke kun på den her funktion. Det er en generel ting i sundhedsvæsenet, tror jeg,« siger hun.
Derudover mener hun ikke, at patientsikkerheden på noget tidspunkt har været i fare. Heller ikke i forbindelse med medarbejdernes frygt for at lave fejl.
Selvom der er observeret flere fejl på afdelingen i foråret, bliver fejlene nemlig opdaget i kontroller, inden produkterne sendes ud til patienterne.
»Jeg vurderer, at det her ikke påvirker patientsikkerheden, for vi ser, at der ikke er flere fejl,« siger hun.
