Den tretten måneder gamle danske prins er blevet nomineret som medlem af den prestigefyldte 'Melbourne Cricket Club'. Nu kan han se frem til at blive fuldgyldigt medlem inden for tyve år.

Prins Christian skal nok få rigeligt at se på under Kronprinsparrets ferie på Tasmanien i det sydlige Australien, men nu kan han også se frem til en hædersplads på Australiens største stadion - 'The Melbourne Cricket Ground' i Melbourne.

Det er cricket klubbens formand David Jones, der har nomineret den 13 måneder gamle prins til optagelse, men trods titel af prins så kan Prins Christian se frem til en lang ventetid.

- Han vil komme ind i den samme overhalingsbane, som alle de 190.000 andre som venter på at komme ind, siger formanden for Melbourne Cricket Club Stephen Gough ifølge avisen 'The Age'.

Hvis prinsen skulle vælge at tage til kampe på MCG med plads til 100.000 tilskuere, så venter der ham en helt speciel stol lavet af tasmansk eg.

Det er dog uvist, om kongehuset vil acceptere medlemskabet af MCC.

jti@bt.dk