Når lønmodtagerne arbejder mere, får de mere i løn. Regeringen vil ikke give ledige og pensionister samme fremgang.
Forskellen mellem danskere i arbejde og uden for arbejdsmarkedet ser ud til at vokse yderligere som følge af den trepartsaftale, som regeringen i øjeblikket forhandler med arbejdsmarkedets parter. Det skriver Berlingske.
I forvejen vil regeringen med sin skattereform dæmpe væksten i førtidspension, dagpenge og kontanthjælp, og i sit oplæg til en trepartsaftale lægger regeringen nu også op til, at overførselsindkomsterne ikke skal følge med, når lønningerne i de kommende år vokser som konsekvens af, at lønmodtagerne arbejder mere.
- Det vil øge gabet mellem dem i beskæftigelse og overførselsindkomster. Skåret ind til benet vil det føre til øget ulighed, forklarer Michael Svarer, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Det vil Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i Danmarks største fagforbund, 3F, bekæmpe.
- Vi vil fokusere på, om ikke man kan finde en anden måde at gøre det på, end den man lægger op til her, men det er vi slet ikke kommet til i forhandlingerne, siger han til Berlingske.
Formand for FTF Bente Sorgenfrey er også stærkt kritisk over for modellen.
- Det er bekymrende, hvis satsreguleringerne reguleres ned på baggrund af trepartsdrøftelserne, så det er svært at se, at vi kan medvirke til det, siger hun.
Helt uspiseligt er forslaget for FOA-formand Dennis Kristensen:
- Dem, der er udenfor arbejdsmarkedet, skal ikke straffes yderligere fordi, de ikke er på arbejdsmarkedet, siger han til Berlingske.
Hvis det lykkes regeringen at lave en trepartsaftale, skal store dele af den stemmes igennem i Folketinget, og her vender også Enhedslisten sig imod at koble ledige og pensionister yderligere af lønudviklingen.
- Det her vil jo betyde, at faldet til arbejdsløshed bliver endnu større, end det regeringen allerede lægger op til med skattereformen. Det bliver simpelthen dyrere at få en fyreseddel, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Normalt reguleres overførselsindkomsterne automatisk med lønudviklingen, men i et notat til arbejdsmarkedets parter, som Berlingske er i besiddelse af, lægger Finansministeriet op til, at der gøres en undtagelse med trepartsaftalen.
Hvis lønmodtagerne arbejder mere, vil det i løbet af de kommende overenskomster føre til lønstigninger, men hvis ledige og pensionister skal have en tilsvarende indkomstfremgang, vil det udhule provenuet fra reformen med 500 mio. kr., skriver ministeriet.
- En forøgelse af den årlige (standard)arbejdstid vil isoleret set øge satsreguleringsprocenten i henhold til satsreguleringsloven. Det vil som udgangspunkt føre til øgede offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Der er lagt til grund, at dette udgiftsløft via satsreguleringen neutraliseres, så overførselsindkomstmodtagere ikke får en indkomstfremgang som følge af den øgede arbejdstid, hedder det i notatet.
Reduktionen af satsreguleringen var allerede en del af S-SFs økonomiske plan, »Fair Løsning«, før valget, hvor partierne også dengang slog fast, at de ledige ikke ville blive kompenseret i forhold til den øgede arbejdstid. Dengang forsvarede SFs daværende gruppeformand, Ole Sohn, forslaget med, at S-SF ville bruge skattepolitikken til at forbedre forholdene for folk på overførselsindkomst.
Dengang ville S-SF i deres skatteudspil bl.a. kompensere overførselsindkomsterne med 1.000 kr. om året. Men i regeringens skatteudspil er det element ikke med. I stedet vil de ledige få mindre udbetalt i de kommende år, end der ellers var lagt op til. Det er ikke mindst de Radikale, der har fået det igennem.
Før valget tilkendegav de Radikale ellers, at det ikke ville blive tilfældet, hvis man fjernede efterlønnen.
- Det indgår ikke i vores planer at øge uligheden, for vi satser på efterlønnen, som betyder, at raske og rørige skal finansiere underskuddet på statens finanser frem for syge og kontanthjælpsmodtagere, sagde de Radikales Morten Østergaard i januar 2011.
Medlem af SFs landsledelse Meta Fuglsang er kritisk.
- Umiddelbart lyder det som om, der er en social slagside i det, siger hun til Berlingske.
Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at overførselsindkomsterne rammes dobbelt.
- Man bliver jo ikke ramt, fordi andre får løn for at arbejde mere. Men når man ikke er i arbejde, kan man ikke arbejde mere, og så får man naturligvis ikke mere i overførselsindkomst, siger han til Berlingske.
