En sammenligning af Annette Vilhelmsen og Astrid Krags tidligere politiske tilkendegivelser viser, at de to formandskonkurrenter vil det samme.

SFs medlemmer og de danske vælgere har endnu til gode at få at vide, hvilken retning SF vil bevæge sig hen, hvis folketingsmedlem Annette Vilhelmsen fremover skal stå i spidsen for partiet.

Søndag aften gjorde den 52-årige SFer, der hidtil har været et relativt anonymt folketingsmedlem det klart, at hun vil udfordre sundhedsminister Astrid Krag på posten. Annette Vilhelmsen har fortalt, at hun i høj grad vil lytte og inddrage baglandet mere, end der sker i dag. Men den samme melding har lydt fra Astrid Krag, der også har offentliggjort sit SF-projekt.

Til gengæld har det været begrænset med politiske udmeldinger fra Vilhelmsen, og det er derfor uklart, hvor hun adskiller sig politisk fra Astrid Krag, der regnes som favorit til formandsposten i SF.

Hvis man ser på 20 principielle politiske spørgsmål, som netavisen Altinget.dk stillede landets folketingskandidater forud for valget sidste år, svarer de to kandidater samstemmende på ni af spørgsmålene, mens de kun er deciderede uenige på tre punkter. Når det kommer til spørgsmål om dansk eurodeltagelse, skat, efterløn, privathospitaler, brugerbetaling på sundhedsydelser og ulandsbistand, er der ingen slinger i valsen - de er enige om, at ejendomsskatten skal holdes i ro, Danmark skal beholde kronen, ulandsbistanden skal udgøre en procent af BNP, og efterlønnen skal bevares.

Til gengæld er der uoverensstemmelser at spore, når det gælder centrale spørgsmål om pension til velhavende ældre, adskillelse af kirke og stat og børnecheck til velhavere.

Mens Astrid Krag sidste år erklærede sig enig i, at stat og kirke skal skilles, så lød det modsatte budskab fra Annette Vilhelmsen. Og mens Astrid Krag gik imod at afskaffe børnepenge og folkepensionens grundbeløb for velhavende børnefamilier og rige pensionister, så erklærede Vilhelmsen sig delvist enig i, at landets velhavere skal have mindre i offentlig støtte.

Når det gælder udenrigs-, rets- og skolepolitik, er der nuanceforskelle på de to kandidaters svar, men de svarer stort set ens, når det handler om alt fra militære aktioner til minimumsstraffe for grov vold og test i folkeskolen.

Derfor er spørgsmålet nu, hvad de to kandidater vil gøre for at appellere til SF-medlemmernes gunst. Det er nemlig dem, der skal træffe valget mellem Astrid Krag, der regnes for at tilhøre højrefløjen i partiet, og Annette Vilhelmsen, som er en del af venstrefløjen.

Politisk reporter på Weekendavisen, Hans Mortensen, har fulgt SF i mange år, og han spår, at udfordreren Annette Vilhelmsen kan få svært ved at holde sammen på den venstrefløj, der er dybt utilfreds ved udsigten til at få Astrid Krag til formand.

- De er enige om, at de ikke bryder sig om SFs højredrejning. Og det er jo nemt at blive enige om at sige nej til noget, men hvad vil venstrefløjen stille i stedet? Vi mangler endnu at se Annette Vilhelmsens politiske projekt, siger Hans Mortensen.

Jeg tror, det vil blive en stor prøvelse for venstrefløjen at se, om de er så enige, som de går og tror, siger han.

Det har ikke været muligt at træffe Astrid Krag eller Annette Vilhelmsen for en kommentar, men mandag sagde Annette Vilhelmsen til b.dk, at hun snart vil lufte nogle politiske udmeldinger.