Pink er for længst gået floyden, men musikken lever. De senere år har Roger Waters genopført 'Dark Side Of The Moon' verden over for udsolgte huse. Under overskriften 'The Creative Genius Of Pink Floyd'. Mon ikke især guitaristen David Gilmour og keyboardspilleren Richard Wright ville have en supplerende bemærkning, hvis man spurgte.
Rogers Waters gav Pink Floyds musik nye farver i Odense:Anyway, tirsdag var turneen nået til Danmark for fjerde gang. Som tidligere en flot, effektfuld og billedskøn koncertoplevelse. Som forsommersolen langsomt gik ned bag scenen og overlod Fionia Park i Odense til den kølige nordsøstenvind, trængte et par linier fra 'Time/Breathe' fra nævnte mesterværk sig på. 'The sun is the same in a relative way, but you’re older/shorter of breath and one day closer to death'.
Dystre sager i en smuk solnedgang, som ender iskoldt. Sådan er det med Pink Floyd. Tekstmæssigt befinder vi os i et klaustrofobisk og paranoidt, et bælgragende mørkt univers, til tider lovlig meget selvynk og klynk. Til tider tilsat skarp samfundskritik - og perfekt Dolby-sound.
Som 'Dark Side Of The Moon' kredser det andet episke storværk 'Wish You Were Here' omkring vanvid, normalitet og psykisk sygdom. Ifølge Floyd-mytologien, stærkt inspireret af den oprindelige sanger Syd Barrets mentale rejse langt ind i ingenmandsland.
Den melankolske skønhed og storhed på 'Shine On You Crazy Diamond' og den sidste halvdel af side to (ja-ja, på vinyl-pladen) på 'Dark Side...' Det gøres ikke meget smukkere. Heller ikke som de lød tirsdag aften. Coldplay, Radiohead, The Orb vores egne Saybia, Kashmir og Mew. De står på skuldrene af Pink Floyd. Roger Waters er ikke verdens største performer. Der er ikke meget stemme tilbage. Selv hardcore fans mener at vide, at visse af hans vokaler er indspillet på forhånd. Specielt under 'Have A Cigar' så der ud til at være noget om snakken. Waters ligner lidt en - med rette - stolt ældre fyr, der venligt spankulerer rundt på scenen, mens storskærmskameraet hyppigt fokuserer på gribebrædtet på hans bas.
Så meget desto bedre og rigtigt omgiver Waters sig med tre super korsangeringer med gospelbaggrund, bl.a. den uforlignelige P.P. Arnold, tidligere medlem af Ike og Tina Turners band. Vi taler tyngde, og en vokal, der kunne høres i Bogense. De tre ladies giver fuld volumen til den kim af varme og soul, der ligger som et lille håb under de store klangflader og fræsende guitarsoli. Pink Floyd satte standarder for hvid elektronisk musik, men var trods alt oprindelig opkaldt efter to legendariske bluesmusikere. Numre som 'Money' og 'Another Brick In The Wall (Part II)' (We don’t need no education...) er nærmest festfunk.
Et nummer som det mægtige 'The Fletcher Memorial House' var storladent flot i Odense. Først og fremmest guitaristen David Kilminster skiller sig ud, især med alle guitarsolis store modersolo - den fra ekstranummeret 'Comfortably Numb'. Genopsætninger af store rockalbums giver ikke altid mening. I dette tilfælde gør det. Fordi musikken - lyden - er mejslet ned i generationers favntag med de store spørgsmål. Men først og fremmest fordi band og kor giver sangene nyt swing – og nye farver. Det er ikke KUN Pink - ikke KUN nostalgi.
