Selvom fans (de såkaldte 'Little Monsters') over hele verden ikke kan få nok, er det ikke alle, der er lige imponerede over Lady Gaga.

Således afskriver selveste American Idol- og X-Factor-stjernen Simon Cowell nu den amerikanske popkomet med ordene: 'ikke synderligt mindeværdigt'

Cowell mener desuden ikke, at Gaga er nogen særligt god sangerinde.

Og ligesom den forhenværende Oasis-stjerne, Noel Gallagher, spår Cowell, at Gaga snart vil være glemt.

- Lady Gaga er bare en kalorielet version af Madonna, siger Noel Gallagher til det engelske musikblad Q Magazine

Og den 44-årige brit-rocker fortsætter nedsablingen:

- For Lady Gaga handler alt om kødkjoler og kontroverser. Men hvad med musikken - hvor fanden er dén blevet af?

Samme Noel Gallagher er snart klar med sit første solo-album efter opløsningen af Oasis.