Den danske trio SMALL debuterer med ti medrivende popnumre, men man savner lidt vovemod og ambition.
Nu er det ikke fordi, det der med et dansk band, der tager musikalsk udgangspunkt i 80’erne, er noget nyt. Men den debuterende trio SMALL gør det nu ret overbevisende. Ligesom internationale M83 lægger de danske drenge ikke skjul på, at de altoverskyggende idoler er Cocteau Twins, Jesus & Mary Chain og My Bloody Valentine i en mindre støjende udgave.Dette debutalbum, ’Teenage Cover’, er fyldt med medrivende og dansable melodier, som går renest ind på pladens første halvdel. Den korte spilletid på kun godt 30 minutter ændrer nemlig ikke på, at de lidt for ens, drømmende melodier, 80’er-nostalgien og de androgyne vokaler – der i øvrigt sender tankerne hen på Mew – i længden bliver en smule trættende.
Men når dét er sagt, skal det understreges, at det ofte spiller rigtig godt for SMALL, og hittene kommer på samlebånd – tag bare ’Sunshine Lover’, ’Holy Cow’, ’Highway Child’ eller ’Oh No Radio’. Så gør det mindre, at pasticherne står i kø, for stilrenheden vinder i sidste ende.
Trioens force er, at der favnes udtryksmæssigt vidt inden for det ellers begrænsede musikalske spekter; her er sange, der egner sig perfekt til dansegulvet, men her er sandelig også et par, der passer til tømmermænd-timerne dagen derpå (’D.P.O.C.B.S.’ og ’Mission to the Moon’, der afviger med et bodegaagtigt shuffle-beat).
Således bør denne debut vække interessen hos de musiklyttere, der er vokset op i de forjættede 80’ere, men også hos de yngre af slagsen, der bare ikke KAN skippe weekendfesterne.
Det største problem ved ’Teenage Cover’ egentlig, at det er lidt uambitiøst – det er i hvert fald svært at forestille sig et album mere af samme skuffe, hvis der ikke bliver rykket rundt på nogle brikker inden næste gang.
