Det tidligere medlem af Folketinget for SF Kristen Touborg Jensen, er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke i Holstebro.

Hans hustru blev livsfarligt kvæstet i ulykken.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelese torsdag aften. Efter aftale med familien offentligøres navnet.

Til BT siger vagtchef Henrik Nielsen:

»Vi kan bekræfte, at det er Kristen Touborg Jensen, der er død i forbindelse med ulykken.«

Hans 75-årige hustru, der var med i bilen, blev hårdt kvæstet og er torsdag eftermiddag i livsfare. Henrik Nielsen fortæller, at hun fortsat modtager behandling for sine kvæstelser på Herning Hospital.

Det tidligere medlem af Folketinget for SF Kristen Touborg Jensen, er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke i Holstebro. 
Det tidligere medlem af Folketinget for SF Kristen Touborg Jensen, er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke i Holstebro.  Foto: BRIAN RASMUSSEN
Vis mere

Politiet fik alarmen om ulykken på Herningvej ved Nybo Bakke klokken 12.13.

Af ukendte årsager kom parret over i den forkerte kørebane.

»Her er de tæt på at ramme en bil, men det lykkes føreren af undvige. I stedet kører de frontalt ind i den næste bil,« fortæller vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved ulykken blev Kristen Touborg Jensen dræbt på stedet. Føreren af den anden bil slap fra ulykken med knubs.

Kristen Touborg Jensen var uddannet landmand fra Lægård Landbrugsskole og blev i 1968 selvstændig landmand.

I perioden 1994 til 2011 sad han i Folketinget for Socialistisk Folkeparti, opstillet i Ringkøbing Amtskreds. Ligeledes har han haft poster i SF's hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

I løbet af sin politiske karriere var han også medlem af Lemvig Byråd for Socialistisk Folkeparti fra 1978 til 1998.

Han efterlader sig tre børn, heriblandt datteren Mette Touborg (SF), som er tidligere borgmester i Lejre Kommune.

Opdateres...

Det tidligere medlem af Folketinget for SF Kristen Touborg Jensen, er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke i Holstebro. Billedet her er fra den 3. maj 2000.  
Det tidligere medlem af Folketinget for SF Kristen Touborg Jensen, er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke i Holstebro. Billedet her er fra den 3. maj 2000.   Foto: BRIAN RASMUSSEN
Vis mere