Forsanger i Volbeat Michael Poulsen nyder hvert sekund på turné - selv om han godt kan savne hakkebøf og stegt flæsk

Af Steffen Jungersen

Det er roser stort set uden torne. Det er hitlisteplaceringer og gentagne succesoplevelser. Det er en ubrudt række vellykkede koncerter. Det er Volbeat 'on the road' i USA 2012.

Så der var vel alt i alt ikke noget at sige til det, hvis Michael Poulsen, Anders Kjølholm, Jon Larsen og gæsteguitarist Hank Shermanns fødder var lettet blot lidt fra jorden i al den ståhej. Men nej.

- Vi har ingen problemer med at holde benene på jorden i dette band, forsikrer bandboss Michael Poulsen i en stille stund backstage i Los Angeles.

- Og jeg tror, folk kan mærke det og værdsætter, vi er så ligetil. Selvfølgelig er de på musikken, men vores fans fortæller os jo hele tiden, at de er glade for, at vi er til at snakke med. Jon, Anders og jeg har være nære venner, siden vi var teenagere, og det er sgu nærmest et fantastisk broderskab, som også breder sig til de folk, vi har omkring os, siger Poulsen og tænker sig lidt om.

- Men jeg kan godt forstå, du spørger, om man ikke bliver rundtosset af al den ståhej. Men de dér tanker à la 'hold da kæft, hvad skete der lige der' kommer først i flyet på vej hjem efter en turné. Mens turnéen står på, koncentrerer vi os først og fremmest om at passe vores arbejde og passe det godt.

Går bedre end nogensinde

Når man oplever Volbeat på turné i USA, får man fornemmelsen af, at eventyret om Volbeat på den anden side af Atlanten kun lige er begyndt. At bandet MÅ blive et kæmpenavn herovre.

- Det er så dig, der har taget ansvaret for det, Steffen! Og hvis det ikke kommer til at holde stik, kommer jeg sgu efter dig, griner Michael. Selvsagt går det bedre for Volbeat end nogensinde, men det bedste ved at turnere er det samme, som det altid har været, forsikrer Michael.

- Nemlig når man oplever, at publikum er på, og vi har det godt på scenen. Så bliver man altså glad, men gør alle ikke det - uanset hvilket arbejde de har? Bliver glad, når man har udført et godt stykke arbejde, og det bliver værdsat? Vi er så taknemmelige for det her. Men det er faktisk også fedt, når vi bare hænger ud med hinanden og snakker om alt andet end Volbeat og musik.

Noget decideret surt ved at være på turné vil Poulsen ikke høre tale om.

- Næ, jeg kan ikke komme i tanker om noget. Okay, selvfølgelig savner man da familie og venner, og på den led kan det være lidt hårdt at være hjemmefra så længe ad gangen.

Savner hunden

Nu har Michael Poulsen sin hustru Lina med på turnéen, så hvad savner han da?

- Jeg savner sgu min hund, udbryder han med et grin og fortsætter: - Og så savner vi dansk mad! Jeg tror aldrig, vi har prøvet at være på turné i over en uge i udlandet, før vi er begyndt at fantasere om hakkebøf med spejlæg og stegt flæsk med persillesovs. Og når man er så meget væk, kommer man i dén grad også til at værdsætte de stunder, man har hjemme i sit hus, hvor man bare kan gå rundt og pusle i haven sammen med sin kone og sin hund.

Det bliver der ikke meget tid til for Volbeat i år. Når den igangværende turné stopper i marts, har bandet nogle få uger fri, inden turen går tilbage over Atlanten til koncerter i Chile og Mexico fulgt af en festivalturné i USA.

Et enkelt europæisk job bliver det til på den nordtyske Wacken festival i august, inden Volbeat IGEN tager til USA på turné - denne gang som hovednavn. Mod slutningen af året går bandet så i studiet og begynder indspilningen af deres femte album.

- Mange oplevelser, ja, smiler Michael og fortæller så en historie om én af de mere alternative på denne turné:

- Koncerten i Milwaukee var speciel. Vi spillede i det her hus, som gik for at være hjemsøgt, og vi fik at vide, at der tidligere havde været en 'gentlemen's club', hvor Jeffrey Dahmer ( notorisk amerikansk seriemorder, red.) havde samlet flere af sine ofre op, før han myrdede dem på hotellet overfor. Det var sgu uhyggeligt og en af de oplevelser, der stikker ud på turnéen.

Mod slutningen af interviewet insisterer Michael på at få lov at sende de danske fans en hilsen. Så værsgo:

- Vi tænker hele tiden på, at vi gerne vil hjem til jer og spille koncerter igen! Det bliver så først til næste år, men vi glæder os. Og så tak for al jeres støtte og jeres hilsner - det betyder så meget for os!